Handskerne er taget af i det indædte opgør mellem Nykredit og de store banker.
Opgøret handler om det Nykredit-ejede realkreditselskab Totalkredit, hvor Nykredits modstandere hævder, at Totalkredit låser de lokale banker, sådan at de reelt ikke kan forlade aftalen. Derudover hævdes det, at aftalen reelt forhindrer de lokale banker i at tilbyde lån til kunderne fra andre udbydere end Totalkredit.