Boligpriserne stiger. Boligpriserne falder. Så stiger de igen, og de følges ad i modgang og medgang for både lejligheder og huse. Det har været det kendte mønster for både op- og nedture på boligmarkedet, hvor priserne har været synkroniseret – i hvert fald på landsplan.
Sådan tror jeg ikke, at det bliver i år. Mit bedste bud er, at huspriserne fortsætter op, som vi har set det ske i størstedelen af 2023, mens ejerlejlighedspriserne går en periode i møde med faldende priser.
Det er naturligvis boligskatterne, som vil skabe røre på boligmarkedet. Overgangen til de længe ventede nye boligskatteregler vil få lejlighedspriserne og de dyreste huse til at falde i pris, mens huspriserne omvendt vil stige i langt hovedparten af landet.
For en gangs skyld vil der på den måde være mere at hente i den billigere ende af boligmarkedet. Det vil også betyde, at en lille bid af uligheden mellem land og by på boligmarkedet vil forsvinde. For en tid i hvert fald.
“Jeg er ked af at måtte
skuffe den horde af ejerlejlighedsønskende unge, som går og håber på, at bunden falder ud af det københavnske marked
For spørgsmålet er jo, hvor meget og hvor længe det vil stå på – hvor hurtigt bliver korrektionen til de nye skatter indfaset, inden vi igen vender tilbage til mere vante gange på boligmarkedet?
Mit bud er, at det kommer til at gå forholdsvis hurtigt. Boligmarkedet kommer til at rive plasteret hurtigt af, og allerede når vi kommer om på den anden side af sommeren 2024, vil ejerlejlighedspriserne igen begynde at spire.
For de nye boligskatteregler får ikke permanent vendt op og ned på boligmarkedet. Jeg er derfor ked af at måtte skuffe den horde af forhåbningsfulde, ejerlejlighedsønskende unge, som går og håber på, at bunden falder ud af det københavnske ejerlejlighedsmarked, så de kan købe en lejlighed for en slik.
Nuvel, det vil lægge en dæmper på, hvor meget boligpriserne kan stige, da boligskatterne stiger med boligpriserne i det nye skattesystem. Men det ændrer ikke på, at der nogle steder i landet er for mange boliger, mens der i de dyreste ejerboligområder er for få.
Danskerne er ikke flyttet på landet, selvom fremtidsforskerne og danskerne selv mener, at det rolige liv på landet er attraktivt. Det har været billigt meget længe at købe et hus i en landsby eller andre steder i de mere tyndtbefolkede dele af boligmarkedet.
Men vi bor stadig mest i byerne, og de store byområder vokser, mens mængden af ejerlejligheder ikke kan følge med. Og de med de største indkomster vælger også som hovedregel fortsat byen til og landet fra.
Så længe det er tilfældet, er der også grundlag for, at priserne på ejerboligerne i de i forvejen dyreste områder – efter en kort pause i 2024 – igen vil løbe fra resten af boligmarkedet. Og Hovedstadsområdet vil trække yderligere fra de andre, som vi har set det siden finanskrisen.
Så må vi se, om forudsigelsen holder, eller om noget endnu en gang overrasker til den ene eller anden side, og om boligmarkedet derfor tager en helt anden kurs end den mest sandsynlige.
