De danske forsyningsselskaber vil bidrage til, at Danmark bliver klimaneutral. Derfor arbejder vi målrettet på at modne vores projekter, så vi kan få etableret CO2-fangstanlæg, der kan fange den CO2, vi udleder via vores affaldsenergianlæg.
Det er derfor med stor undren og bekymring, at vi nu kan konstatere, at Skatteministeriet har til hensigt, at affaldsenergianlæg fremover skal forvente at blive pålagt en afgift for den CO2, som vi ikke længere vil udlede med et fangstanlæg.
Vi ser dette som et brud på den politiske aftale og som et brud på hensigten med omlægning til en CO2-afgift; nemlig at den skal give incitament til at reducere udledningerne, herunder gennem CO2-fangst.
Det er ikke alene en voldsom straf for selskaber som vores. Det er også et markant skridt i den forkerte retning, fordi CO2-afgiften dermed udgør et unødvendigt benspænd, som vil forhindre massive investeringer i den CO2-fangstteknologi, som skal sikre, at Danmark bliver klimaneutral.
Vi vil gerne understrege, at vi gerne betaler en CO2-afgift for hvert ton CO2, vi sender ud i atmosfæren. Men det kan kun være ret og rimeligt, at vi ikke betaler for CO2, vi ikke udleder.
Derudover er det dybt problematisk, at Skatteministeriet overhovedet overvejer at tolke så markant anderledes på den oprindelige politiske aftale, som foreligger på skrift. Vi finder både udmeldingen og timingen bemærkelsesværdig, og vi undrer os over, hvem en sådan ændring skal tilgodese?
At flytte rundt på regulatoriske hegnspæle så sent i processen er ikke just fordrende for tilliden til embedsværket/ministeriet. Hvis vi skal investere massivt i den grønne omstilling, skal vi kunne regne med, at de væsentlige hegnspæle ikke flytter sig efter forgodtbefindende.
Hvis Skatteministeriet ikke er tro mod den politiske aftale om en grøn skattereform, så vil det trække tæppet væk under vores investeringer i CO2-fangst og forlænge tidshorisonten markant for, hvornår vi kan stå med anlæg i drift i Danmark. I værste fald kan det indstille projekterne hos affaldsenergiselskaberne og dermed gøre det væsentligt sværere for Danmark at nå vores klimamål.
Derfor kalder vi Skatteministeriets hensigt med det aktuelle lovforslag for kulsort, for logikken er åbenlys for alle. Hvis et selskab ikke udleder CO2, skal det naturligvis heller ikke rammes af en CO2-afgift. Regeringen og størstedelen af Folketingets partier har sendt et meget klart signal om, at de danske energiselskaber skal investere stort i CO2-fangst. Det er statens kommende to støttepuljer på samlet 27 mia. kr. et tydeligt eksempel på.
Puljerne er nødvendige, da etablering og drift af et CO2-fangstanlæg kun er rentabelt med tilskud fra staten, sådan som markedet ser ud netop nu. Hvis Skatteministeriets fremlagte lovforslag står ved magt, stiller det vores selskaber væsentlig ringere, end der var lagt op til i den politiske aftale.
Og det er rigtig ærgerligt, for netop affaldsenergiselskaberne, som løser en helt nødvendig miljøopgave, er blandt de mest oplagte punktkilder til CO2-fangst. Et synspunkt som også grønne organisationer som f.eks. Concito bakker op om.
Dette vil naturligvis tvinge flere af os til at revurdere vores ansøgning, da de ændrede vilkår vil kræve et højere statsligt tilskud for den samme mængde CO2. Dermed får staten ikke lige så store CO2-reduktioner for de 27 mia. samt mindre konkurrence om puljemidlerne.
Der vil ligeledes være en reel risiko for, at de nuværende projekter ikke kan gennemføres, og flere aktører vil falde fra. Den naturlige konsekvens bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO2, indtil vi er sikret rimelige rammevilkår.
Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter ikke på, at Skatteministeriet får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at begå. Der skal derfor lyde en klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg til Skatteministeriet: Fjern afgiften for den CO2, vi ikke udleder – så lover vi til gengæld at holde kursen og investere massivt i at sænke vores CO2-udledning.
