Debat: Et “fleksibelt” medlemskab af bankunionen bør overvejes

Den vigtige debat om dansk deltagelse i bankunionen har ligget brak under coronakrisen. Men nu banker det på, og lad os derfor se nærmere på fordele og ulemper ved at tage dette skridt i retning af dybere europæisk samarbejde. Vi har fornyligtom netop det emne hos tænketanken Bruegel.

Bankunionen kom til verden i 2012 i kølvandet på den europæiske gældskrise. Formålet var at bryde en negativ spiral, hvor en forgældet offentlig økonomi truer banker med en stor beholdning af statsobligationer, og hvor stigende udgifter forbundet med at redde lukningstruede banker øger den offentlige gæld. I sidste ende handler det om at undgå, at prisen for bankpakker havner hos skatteborgeren. Behovet for en bankunion handler dog dybest set om, at moderne bankvirksomhed er grænseoverskridende. I Danmark udgør den indenlandske andel af de samlede aktiver i banksektoren ca. 85 pct., og et lignende mønster kendetegner landene i eurozonen. Der er altså en betydelig international dimension i europæisk bankvæsen.