I dag samles erhvervslivet og politikere til Dansk Erhvervs årsdag i Øksnehallen i København. De store spørgsmål bliver: Hvor står vi? Hvad er udfordringerne? Hvad er løsningerne? Det er naturligvis umuligt at komme rundt om det hele i en kronik af et – trods alt – beskedent omfang som denne, så her vil jeg stille skarp på den store sten i skoen, der hedder selskabsskat.
I Dansk Erhverv laver vi hvert år et konkurrenceevnebarometer. Her samler vi en lang række indikatorer på, hvordan det i grunden ser ud med OECD-landenes konkurrenceevne. I år ligger Danmark på en ganske flot syvendeplads, og dermed springer vi en plads op i forhold til sidste år. Men det er nu ikke, fordi der er så meget at råbe hurra for.
Inden for områder som uddannelse, viden, forskning, transport og digitalisering holder vi fast i samme placering som sidste år, mens vi går tilbage på områder som arbejdskraft, skat, det indre marked og frihandel. Springet op skyldes, at vi har klaret os mindre skidt end Sverige, og at vi derfor overtager nabolandets syvendeplads. Dykker vi ned i skatteområdet, ligger vi på en 12.-plads, når der bliver målt på “effektiv, gennemsnitlig selskabsskattesats”. For skatteområdet samlet set ligger vi på en yderst beskeden 29.-plads ud af 35.
Der er absolut plads til forbedring. Og det er da også en rigtig god idé at sænke selskabsskatten, fordi det er en af de absolut største barrierer for at drive virksomhed i Danmark.
Vi er dog også i Dansk Erhverv nået til den erkendelse, at det politisk har lange udsigter. Det er derfor, at vi har taget selskabsskatteskeen i den anden hånd og foreslår, at erhvervslivet delvist betaler for egne skattelettelser. Det skal ske ved at sløjfe en række af erhvervslivets støtteordninger og lade dele af erhvervslivets part i den økonomiske fremgang gå til at sætte selskabsskatten ned.
Vi må ikke glemme, at de seneste opjusteringer af råderummet i høj grad skyldes, at danske virksomheder har klaret både coronakrisen, krigen i Ukraine, energikrise og inflationskrise rigtig godt. For at virksomhederne også i fremtiden er rustet til at skabe vækst og beskæftigelse og gøre Danmark rigere, er det rettidig omhu at geninvestere en del af det øgede råderum i virksomhedernes rammevilkår.
Justeringen af støtteordningerne skal frigøre 4,5 mia. kr., som så sammen med 4 mia. kr. fra råderummet skal bruges på at forbedre de generelle rammevilkår for alle virksomheder. Vi foreslår helt konkret, at selskabs-, aktie- og generationsskiftebeskatningen bliver sænket, at der indføres et retskrav på værdiansættelse ved generationsskifte, og at der etableres et permanent og generelt F&U-fradrag på 130 pct.
For lad os se det i øjnene: Erhvervsstøtteordningerne har vokset sig til et stort kludetæppe. Ordningerne er blevet til over mange år med skiftende kulturelle, regionale og politiske hensyn. Mange er lappeløsninger, der skal kompensere for, at danske virksomheder tynges af et højere skattetryk end i vores nabolande. Derfor har vi med lodder og trisser forsøgt at holde virksomhederne oven vande og inden for landets grænser i stedet for at tage fat ved nældens rod og gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.
I dag er den samlede selskabs- og investeringsbeskatning på knap 55 pct. Vores forslag vil bringe den ned på 41 pct. EU-snittet er i øvrigt ca. 37 pct. Noget skal der gøres, hvis vi for eksempel skal holde på de store vækstvirksomheder.
Jeg vil gerne understrege, at der stadig er områder, hvor virksomhederne fortsat bør have et rygstød. Verden står for eksempel midt i en klimakrise, og her er det helt rigtigt, at vi gør det lettere for virksomhederne at foretage grønne investeringer. Og vi skal fortsat investere i forskning og innovation, som kan bane vejen for nye erhvervseventyr.
Det er også derfor, vi foreslår at gøre det forhøjede fradrag på forskning og udvikling permanent.
Så bolden er hermed sat i spil til en god og frugtbar debat om, hvordan vi kan få justeret erhvervsstøtteordningerne, mod at hele provenuet geninvesteres i erhvervslivets generelle rammevilkår.
Det og meget andet skal vi naturligvis diskutere med de mange partiledere, der lægger vejen forbi vores årsdag i dag. Hvis der er politisk velvilje til at få gennemført vores forslag, så er næste skridt, at vi erhvervsorganisationer sætter os sammen og laver et endeligt oplæg til, hvilke erhvervsstøtteordninger der kan afskaffes. Og så får vi sammen, erhvervsliv og Christiansborg, taget et syvmileskridt i forhold til at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i.
Det er nu, vi skal handle.
