DEBAT - Fredag 11. december oplevede Folketinget det, som mange virksomheder frygter mest. Et organiseret it-angreb lagde tingets hjemmeside ned, så borgere og medier i flere var afskåret fra at søge information om tingets arbejde.
En repræsentant for Folketinget bekræftede over for medierne, at der var tale om et såkaldt Denial of Service angreb, hvor et stort antal computere fra mange forskellige lokaliteter samtidig var sat til at besøge folketinget.dk med det resultat, at serverne brød sammen.
Denne type angreb, i daglig tale DDOS-angreb, har været kendt i årevis som særdeles effektivt redskab, hvis man vil genere en virksomhed eller myndighed på nettet.
At man ikke kan besøge et parlaments hjemmeside i nogle timer er måske ikke en katastrofe. Men i og med, at det politisk er besluttet, at dialogen med det offentlige i stadigt øget omfang skal foregå digitalt, kan DDOS-angreb mod stat, kommuner eller myndigheder få alvorlige konsekvenser.
Det positive er, at der findes gode redskaber til at begrænse eller ligefrem forhindre angreb, men det kræver, at man prioriterer at bruge ressourcer på det. I takt med at angrebene bliver stadigt mere sofistikerede, må man løbende undersøge, om man nu har sikret sig ordentligt.
Vi har flere gange peget på, at staten og kommunerne bør overveje at inddrage f.eks. sikkerhedstjenester i sine udbud af it- og teleleverancer. Det er al ære værd, at det offentlige gennem SKI-aftalerne går efter at sænke sine udgifter, som vi jo alle betaler til. Men lav pris gør det ikke alene. Hvis det offentlige skal være i stand til at sikre gode og robuste forbindelser til borgerne, indebærer det også, at man beskytter sig imod angreb og misbrug. Det kender mange af aktørerne i den private sektor rigeligt til.
Prisen for alene at fokusere på prisen er, at man gør sig selv sårbar. Man risikerer, at så tvivl om troværdigheden af den digitale dialog, som er et nøgleelement i fornyelsen af den offentlige sektor.
En repræsentant for Folketinget bekræftede over for medierne, at der var tale om et såkaldt Denial of Service angreb, hvor et stort antal computere fra mange forskellige lokaliteter samtidig var sat til at besøge folketinget.dk med det resultat, at serverne brød sammen.
Denne type angreb, i daglig tale DDOS-angreb, har været kendt i årevis som særdeles effektivt redskab, hvis man vil genere en virksomhed eller myndighed på nettet.
At man ikke kan besøge et parlaments hjemmeside i nogle timer er måske ikke en katastrofe. Men i og med, at det politisk er besluttet, at dialogen med det offentlige i stadigt øget omfang skal foregå digitalt, kan DDOS-angreb mod stat, kommuner eller myndigheder få alvorlige konsekvenser.
"Hvis det offentlige skal være i stand til at sikre gode og robuste forbindelser til borgerne, indebærer det også, at man beskytter sig imod angreb og misbrug"
Det positive er, at der findes gode redskaber til at begrænse eller ligefrem forhindre angreb, men det kræver, at man prioriterer at bruge ressourcer på det. I takt med at angrebene bliver stadigt mere sofistikerede, må man løbende undersøge, om man nu har sikret sig ordentligt.
Vi har flere gange peget på, at staten og kommunerne bør overveje at inddrage f.eks. sikkerhedstjenester i sine udbud af it- og teleleverancer. Det er al ære værd, at det offentlige gennem SKI-aftalerne går efter at sænke sine udgifter, som vi jo alle betaler til. Men lav pris gør det ikke alene. Hvis det offentlige skal være i stand til at sikre gode og robuste forbindelser til borgerne, indebærer det også, at man beskytter sig imod angreb og misbrug. Det kender mange af aktørerne i den private sektor rigeligt til.
Prisen for alene at fokusere på prisen er, at man gør sig selv sårbar. Man risikerer, at så tvivl om troværdigheden af den digitale dialog, som er et nøgleelement i fornyelsen af den offentlige sektor.
