Hvordan kan et koncept som esg-investering, der forekommer os fornuftigt og rigtigt, opleves så aparte og ligeud negativt af andre?
Spørgsmålet trænger sig på i disse år, hvor vi ikke mindst i USA – men også i kredse i Europa – har set en voldsom modreaktion mod det, vi betragter som ansvarlige investeringer.
Siden 2021 har næsten halvdelen af alle amerikanske stater indført en eller anden form for anti-esg-foranstaltninger.
I Storebrand Asset Management står vi således i en situation, hvor vi kan høste ros for vores esg-tilgang i 30 delstater, mens vi kan møde hård kritik for samme tilgang i andre 20 delstater.
Selvom esg-kritikken har været højlydt, har 2023 også budt på glimt af håb. I september 2023 afviste en føderal dommer i Texas en sag, der havde samlet mere end 20 republikanske statsadvokater om at udfordre en afgørelse fra US Department of Labor, der udtalte sig til fordel for esg-investeringer.
Statsadvokaterne har appelleret afgørelsen, men spørgsmålet er, om ikke vi ser ind i begyndelsen på afslutningen for den ideologiske polarisering i USA omkring esg-investeringer? Det kommende præsidentvalg er dog selvsagt en vigtig begivenhed, som kan påvirke stemningen.
Den anden udvikling er Inflation Reduction Act (IRA) – den historisk set største investering i grøn energi med udsigt til at skabe mere end hundredtusinder job.
En opgørelse i Financial Times viser, at mere end 80 pct. af produktionsprojekterne er gået til stater, der er eller har været højborge for Det Republikanske Parti som f.eks. Arizona, Ohio, Michigan og Georgia.
“Spørgsmålet er, om ikke vi ser ind i begyndelsen på afslutningen for den ideologiske polarisering i USA omkring esg-investeringer
Dermed skaber IRA et nyt “batteribælte”, hvor disse stater nu konkurrerer om at blive nationale og endda globale ledere inden for vedvarende energi. I betragtning af at det er netop disse stater, der kraftigt modsatte sig IRA, leverer den massive jobskabelse nu et konkret bevis på effekten af grøn omstilling.
Dermed bryder IRA med det billede, modstandere af esg-investeringer har tegnet, nemlig at esg-investeringer går til elitære, abstrakte projekter og rammer almindelige mennesker på deres levestandard.
IRA er således et eksempel på vejen frem: Starten på en ny fortælling, hvor esg-investeringer flyttes fra at fremstå som fjerne og abstrakte til at blive oplevet som nære og håndgribelige.
Opgaven er samtidigt at skabe en overgangsfase, der ikke lader nogen i stikken, når de fossile brændsler udfases.
Vi bør se grundigt på os selv, og hvad vi gør, for at gøre esg-investeringer mere robuste i fremtiden. Og det indebærer at finde en ny balance.
Investorer, virksomheder og politikere må genoverveje den måde, vi arbejder på. Vi skal være skarpere på at opstille klare mål og være endnu tydeligere om metoderne til at nå målene.
Som investorer bør vi være mere tydelige på, hvordan integration af esg-faktorer resulterer i bedre afkast på lang sigt.
Samtidigt skal vi forberede os på at skulle håndtere stadig flere esg-dilemmaer. Aktuelle eksempler er den norske regerings beslutning om at åbne sin kontinentalsokkel for dybhavsminedrift og i Sverige, hvor Tesla afviser at tillade kollektive overenskomster på selskabets værksteder. I Danmark er et aktuelt eksempel beskyttelse af flagermus i forhold til udbygning af havvind.
Og endelig skal vi som investorer være endnu bedre til at samarbejde, når det gælder dialogen med virksomheder. Hvor andre ser modgang, ser vi tre grunde til optimisme:
For det første er der nu en bredere erkendelse af, at esg-integration i investeringer i virkeligheden er nødvendige for at sikre et godt langsigtet risikojusteret afkast.
For det andet er det nu bredt accepteret, at esg-integration skaber yderligere værdi for kunderne. Esg-hensyn opfattes i dag som en måde til at forstå risikoen ved investeringerne bedre. Og det sætter kunderne pris på.
For det tredje ser vi fremskridt i det internationale samarbejde om regulering.
Vi så det med vedtagelsen af den historiske Kunming-Montreal biodiversitetsaftale i 2022 og senest med COP28, hvor en ny skelsættende aftale om omstilling væk fra fossile brændstoffer blev vedtaget bredt.
Nu er det afgørende, at den nationale regulering bidrager til, at bæredygtige investeringer kan styrke den positive udvikling ind i 2024 og de kommende år.
