En af de mere fjollede idéer i nyere ledelsesteori er, at virksomheder (aktieselskaber) ikke har ejere.
Juridisk set hævdes det fejlagtigt, at aktieselskaber er selvejende.
Aktierne giver godt nok aktionærerne ret til at vælge en bestyrelse, indrømmer man, men bestyrelsen er juridisk forpligtet til at varetage selskabets interesse.
Og – sådan går argumentationen videre – er det ikke også selskabets opgave at varetage hensynet til stakeholdere, klimaet og miljøet eller at lade stakeholdere bestemme mere, som EU-Kommissionen har foreslået for nylig?
Det er nemt at se, hvordan den tankegang kan afskaffe eller svække det private erhvervsliv, hvis den vinder politisk gehør.
Idéen om de ejerløse aktieselskaber fremføres af tilhængere af stakeholderteorien, der har fået vind i sejlene – også i erhvervslivet – i de senere år. “Shareholder Value is Dead” hed det på det globale erhvervslivs topmøde i Davos allerede i 2020.
Man kan orientere sig om de nye tanker i Ed Freemans bog “The Power of And” eller Klaus Schwabs “Stakeholder Capitalism”.
Freeman opfandt stakeholderteorien (eller importerede den fra Norden), og Schwab arrangerer Davos-mødet, så helt ligegyldige er de ikke.
Idéen om såkaldt selvejende virksomheder er forkert både juridisk, faktuelt og moralsk. Noget af det, der kommer nærmest i virkelighedens verden, er erhvervsdrivende fonde. Forskellen er, at vi her netop har fundet ud af, hvor vigtigt det er, at fonden bedriver et aktivt ejerskab
Aktionærer har ikke direkte ejerskab til et selskabs aktiver, men de kan for eksempel opløse selskabet og få adgang til aktiverne, hvis de har lyst til det.
Via beslutninger på generalforsamlingen kan de sælge selskabet, omstrukturere det, bestemme over det eller ved at indsætte sig selv i ledelsen ændre selskabets formål, afnotere det eller flytte det til udlandet.
Selskabsformen er praktisk, fordi den gør det muligt for ejerne at sælge ejerandele, men aktieejerskab er stadig ejerskab.
I mange af de store amerikanske selskaber er ejerskabet så spredt og svagt, at ejerne ikke spiller nogen særlig rolle. Samtidig gør amerikansk lovgivning det svært for dem at udøve aktivt ejerskab. Det er givetvis derfor, amerikanske stakeholderteoretikere øjner en mulighed for helt at afskaffe ejerbegrebet.
Men ejerne spiller en betydelig rolle – f.eks. i Meta (Facebook), Amazon, Alphabet (Google) eller i Berkshire Hathaway (der ejes af Warren Buffett).
I resten af verden, f.eks. Asien og Europa, inklusive Danmark, er ejerskabet uomgængeligt. Det gennemsnitlige selskab har en hovedaktionær, der har afgørende indflydelse på selskabets ledelse, strategi, styring og finansiering.
Ejernes rolle er ikke nødvendigvis selv at lede selskabet, selv om det sker, men de skal sikre, at selskabet har den rigtige ledelse, og at ledelsen foretager sig noget fornuftigt. Derfor er det nødvendigt, at de følger med i, hvordan det går.
Ejerne har incitamentet, fordi det er deres penge, der står på spil.
Samtidig bestemmer de selskabet formål og sætter dermed rammerne for, hvad pengene bruges til, og hvordan selskabet skal udvikle sig.
I selskaber med svagt ejerskab er det som regel direktionerne, der bestemmer og kan køre på frihjul uden at blive stillet til ansvar. De våger derfor ikke over omkostningerne med samme nidkærhed, og de bruger for mange penge på virksomhedsopkøb og tvivlsomme projekter.
De mægtige direktører kan også have svært ved at se, hvornår de er ude over sidste holdbarhedsdato, men de har ingen ejere, der kan hjælpe dem på vej ud af døren. Alt i alt savner selskaber med svagt ejerskab et vigtigt element i god selskabsledelse.
Det er også en misforståelse, at virksomhedsejere mishandler andre stakeholdere. Hovedaktionærer har ofte et stærkt stakeholderengagement. I Danmark har vi foreninger, fonde og familier, der ejer store selskaber og prioriterer selskabernes samfundsbidrag.
Mange steder i udlandet spiller familie- og statsejede selskaber en lignende rolle.
Store pensionskasser og enorme kapitalforvaltere som Blackrock og Vanguard har ført an i debatten om klima og bæredygtighed.
Derimod har amerikanske virksomheder med deres spredte ejerskab haft et stærkt fokus på shareholder value og mindre fokus på stakeholdere.
Så ja, virksomheder har ejere.
Ejerne spiller en vigtig rolle i god selskabsledelse, og det vil gøre mere skade end gavn, også for virksomhedernes stakeholdere, hvis man forsøger at afskaffe dem.
