Det er sjældent, at de politikere, der er med til at indgå en aftale om en strategi og retning for fremtidens Danmark, er skuffede og slukørede på selve dagen for offentliggørelsen.
Men det var virkeligheden, da partierne bag Danmarks digitaliseringsstrategi (Regeringen og SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet) stillede sig frem for at præsentere indholdet af strategien.
Bl.a. udtalte de konservatives it-ordfører, Mona Juul, at det reelt ikke var en strategi, men blot en fordeling af nogle puljepenge. Alexander Ryle, it-ordfører for Liberal Alliance, udtalte lige efter offentliggørelsen: “Det er ikke sådan, at vi står med armene over hovedet og synes, at det er det mest fantastiske nogensinde, men vi har da fået lidt rosiner på den lunkne havregrød.” Og jeg forstår dem godt.
I IT-Branchen havde vi set frem til en strategi, som tog fat om mange af de centrale udfordringer, vi står med i Danmark. Desværre må vi, ligesom så mange andre konstatere, at den ikke formår at definere en ny ambition og klar retning for Danmarks digitalisering. For selvom strategien består af 29 tiltag, og der bliver afsat 740 mio. kr. til initiativer frem til 2027, så er der reelt set tale om et dokument, der mest af alt lapper huller. Ikke en strategi, der definerer nye ambitioner eller sætter retning.
71,4 pct. af alle it-virksomheder ser manglen på de rette kompetencer som den største udfordring for vækst, og næsten halvdelen måtte helt opgive at besætte ledige stillinger i 2023, da de simpelthen ikke fik ansøgere. Mere end hver tredje måtte derefter sige nej til ordrer og opgaver eller måtte udskyde videreudvikling og innovation, fordi de ikke kunne skaffe de rette medarbejdere, hvilket går ud over Danmarks samlede vækst og velfærd.
Den grundlæggende kompetencemangel tages der ikke for alvor hånd om med strategien, hvor der blot er afsat lidt penge af til at styrke kompetencerne hos underviserne på de videregående uddannelser, samt et mindre beløb til efteruddannelse af it-specialister.
Faktisk trækker de generelle uddannelsesreformer i den gale retning. En ting, der er glemt i strategien, er cybertruslen. Hver eneste danske virksomhed bliver i gennemsnit ramt af 2521 cyberangreb om ugen, og det er især phishingmails, datatyveri og politisk motiverede hackere, der er skyld i en stigning på 61 pct. i antallet af cyberangreb i Danmark.
Alligevel er dette ikke en del af digitaliseringsstrategien men et emne, der udsættes til næste år. Også selvom de eksisterende initiativer for cyber- og informationssikkerhed er markant underfinansieret. Set i forhold til, hvor langt bagud vi er på denne agenda, er det ikke godt nok. Regeringen burde have brugt digitaliseringsstrategien til at igangsætte yderligere indsatser her og nu.
Vi har nok aldrig nogensinde set en så hurtig adoption af en ny teknologi, som vi ser med kunstig intelligens lige nu. En teknologi der om noget vil forandre vores verden omkring os – måske i langt større grad end elektriciteten, datamaten og internettet gjorde det i sin tid.
På næsten alle danske arbejdspladser bruger medarbejderne allerede i dag AI-løsninger i en eller anden form. Et marked som allerede i 2022 rundede en global omsætning på 960 mia. kr., og hvor man frem til 2030 forventer årlige gennemsnitlige vækstrater på 37 pct. Derfor har vi også brug for en regering, der læner sig mere frem og både griber mulighederne samt guider os alle sammen igennem udfordringerne, der følger med.
Desværre er aftaleparterne med strategien ikke blevet enige om mere, end at de snart vil udarbejde et visionspapir for AI og kigge nærmere på mulighederne for en eventuel dansk sprogmodel.
Der er dog ét vigtigt lyspunkt i strategien. Man vil afsætte 160 mio. kr. til teknologiforståelse i folkeskolen, hvilket er et vigtigt skridt i den rigtige retning. En sag vi i IT-Branchen har kæmpet for i flere år. Desværre er man endt med kun at se det som et valgfag og ikke, som alle eksperter og interessenter ellers er enige om, som et obligatorisk fag, der kunne sikre, at vi får alle børn med. En løsning som flere partier da også efterfølgende udtrykte skuffelse over.
Alt i alt er digitaliseringsstrategien endt med at blive en øvelse i, hvordan man forlænger allerede lagte brædder og fordeler penge, der allerede er afsat, til spredte indsatser. Og det er synd, da der om noget er brug for stærk ambition og klar retning for fremtidens digitale Danmark.
