Mange medarbejdere presser sig selv i sådan en grad, at deres forventninger er uopnåelige. Uagtet hvor hårdtarbejdende medarbejderne er, bør det ikke være det eneste kriterie, der afføder anerkendelse.
Derfor skal medarbejdere huske at vælge en leder, som ser deres kvaliteter, anerkender det, de står for, og som er villig til at kæmpe for én bag lukkede døre.
Valget af leder og ledelsesstil bør være afgørende for fleres jobvalg, da det er en vigtig faktor i karrierefremdrift. En undersøgelse viser, aten fjerdedel af alle lønmodtagere i høj grad oplever et mentalt pres på arbejdet, fordi de har for store forventninger til sig selv.
Dårligt arbejdsmiljø er ikke blot dårligt i sig selv, men vidner også om dårligt lederskab.
“Medarbejdere bør mærke efter, om en lederhar øje for personlighed og mentalt velvære.Disse faktorer bør til en vis grad vægte højere end virksomhedens navn eller brandværdi
Vi bruger mange af døgnets timer på vores arbejdsplads, og netop derfor er det vigtigt, at vi både føler os motiverede for at arbejde og også hørt af vores leder. Det er vigtige faktorer for at skabe et team, der performer på højt niveau.
Grundstenene for et stærkt og tillidsbåret team består nemlig af trivsel, respekt og personlig udvikling.
Jeg mener, at medarbejdere, og især unge, der er nye på arbejdsmarkedet, bør mærke efter, om en potentiel eller eksisterende leder ser ens kvalifikationer, har øje for personlighed og mentalt velvære.
Disse faktorer bør til en vis grad vægte højere end virksomhedens navn eller brandværdi.
Alle ledere uddelegerer opgaver, men ikke alle ledere stoler på deres medarbejderes evner. Vi skal derfor huske, at vi har ansat personale til at udføre et stykke arbejde, og vi skal stole på, at de gør deres bedste.
Vi skal være en del af deres arbejde, men ikke kontrollere det i detaljer. Vi skal derimod bakke op om deres beslutninger og stole på deres dømmekraft – det, mener jeg, vil få medarbejderne til at blomstre.
Skaber vi ledere rammerne for et arbejdsmiljø, hvor vi tør være åbne over for hinanden, så tror jeg, at fremtidens arbejdsplads handler om god ledelsesstil frem for et fedt logo.