Ansigtsmasker er stadig en mangelvare i mange lande af den simple grund, at de er et nicheprodukt, som det aldrig var meningen skulle produceres i stor skala. Ikke overraskende har manglen på medicinsk udstyr og den deraf følgende hamstring derfor styrket idéen om, at vi skal “hente produktionen hjem” for at sikre vores forsyningskæder. Flere lande overvejer samtidig at indføre lovgivning, der lægger afgifter på importerede varer.
Selvom den usædvanlige efterspørgsel på medicinsk udstyr har medført en midlertidig knaphed, har forsyningskæderne ikke desto mindre fungeret under pandemien og har fortsat med at levere andre livsnødvendige varer til hele verden. Det er derfor vigtigt, at knapheden på medicinsk udstyr ikke bruges som argument for at “afglobalisere’“produktionen. Det ville være en helt forkert måde at betragte problemet på, der samtidig vil forværre de enorme udfordringer, som økonomierne står overfor.
“Næsten
halvdelen
af den globale produktion handles på de internationale markeder
Det kan være fristende at fremhæve selvforsyning som vejen frem i en usikker verden. Men covid-19 har vist os, at det netop er den globale økonomi, som skaber fremgang og modstandskraft. Fleksible forsyningskæder, den digitale infrastruktur og den frie handel har været afgørende for, at lande og virksomheder har kunnet levere livsvigtige tjenester og forsyninger, selv i en tid hvor halvdelen af verden har været lukket ned.
Næsten halvdelen af den globale produktion handles på de internationale markeder, og 90 pct. af de varer, som vi bruger i vores dagligdag, transporteres på verdenshavene med skib. Det er ikke blot effektivt, men også årsagen til, at vi stadig kan købe bananer i Danmark, selvom store dele af Mellemamerika er lukket ned.
Men selvom de globale forsyningskæder har været livsvigtige under krisen og stadig vil være det for genopretningen, vil meget være forandret. Covid-19-krisen har forstærket tendenser, som allerede før pandemien var i fuld gang med at ændre de globale forsyningskæder.
Digitale løsninger og additiv fremstilling vinder frem, og i takt med en ændret økonomisk og politisk verdensorden vil mange virksomheder revurdere fleksibiliteten og geografien i deres forsyningskæder. Pandemien sætter yderligere skub på omstillingsparatheden. Forsyningskæder, der er udviklet med fokus på effektivitet, omkostninger og “just in time”-levering, skal nu også tage højde for behovet for en hurtig omstilling og mere fleksible indkøbsprocesser, hvis de skal gøre sig håb om at være rustet til fremtiden.
I kølvandet på pandemien vil sikkerhed i form af robusthed, redundans og skalerbarhed i forsyningskæderne spille en stadig større rolle. Det gælder især strategier som geografisk risikospredning og spredning af leverandører, proaktiv lagerstyring og kontinuerlige stresstests af forsyningskæder.
Og det er især forsyningskædernes geografiske spredning, der øger forsyningssikkerheden og sikrer, at prisen og kvaliteten på de varer, vi køber, kan konkurrere globalt, og at produktionen kan skaleres op og ned i forhold til efterspørgslen. Alt dette kan umuligt gennemføres fra en enkelt geografisk placering.
Hvis vi skal sikre en handel, der kan bidrage til en robust økonomisk genopretning, bliver vi nødt til at stå sammen og handle målbevidst med tre overordnede prioriteter.
Sæt handlen fri, så den kan (gen) opbygge økonomierne. Når man indfører handelshindringer, hæver man pr. definition skatten for forbrugerne og producenterne, hvilket er ødelæggende for genopretningen. Det har især betydning, da væksten i den internationale handel allerede var stagnerende før covid-19-krisen.
Selvom handelskonflikter mellem nogle af verdens største økonomier dominerer avisoverskrifterne, udgør de faktisk kun en brøkdel af den skævvridning af verdenshandelen, som har fundet sted siden 2017. Siden finanskrisen i 2008 har G20-regeringerne, herunder EU, indført protektionistisk lovgivning for at sikre egne interesser.
Det interessante er, at hvis denne protektionistiske lovgivning blev rullet tilbage, ville det betyde en væsentlig økonomisk milliardindsprøjtning til den globale økonomi, uden at det ville øge den offentlige gæld eller belaste forbrugerne. Den stigende protektionisme er et globalt fænomen, som vi ikke længere har råd til.
Genopret tilliden til den frie handel. Opfattelse af, at fordelene ved samhandel ikke fordeles retfærdigt, er helt reel, og det skal vi tage alvorligt. Uligheden er øget under covid-19-krisen, og den frie handel er blevet til et politisk våben, der truer med at underminere tilliden til det globale marked.
For at skabe en vedvarende økonomisk genopretning, er vi nødt til at genetablere et fælles handelssystem, hvor alle parter beviseligt efterlever det samme regelsæt. Og hvor regeringerne sikrer, at gevinsterne ved samhandelen fordeles mere ligeligt i deres respektive lande.
Opbyg robustheden i de globale forsyningskæder. Covid-19 har mindet os om, at de globale forsyningskæder er en essentiel del af vores fælles økonomiske infrastruktur. Vi skal samarbejde om at opbygge robuste logistiksystemer og sikre, at virksomheder, stater, arbejdstagere og forbrugere kan have tillid til den åbne samhandel som et fundament for velstand og bæredygtige økonomier.
Den globale finanskrise i 2008-2009 viste med al tydelighed, hvor vigtigt det globale finansielle system er for vores økonomier og levevilkår. Den nuværende krise viser til gengæld vigtigheden af de globale forsyningskæder.
Vi skal i fællesskab sikre, at vi giver nyt liv til globaliseringens næste fase, så vi kan skabe arbejdspladser, velstand og balance i takt med, at verden kommer sig oven på covid-19-krisen.
