Et af de bedste eksempler på kønsbias – bevidste eller ubevidste fordomme baseret på køn – er det såkaldte rullekuffertparadoks. Mennesket opfandt hjulet for 5000 år siden, så hvorfor var det først i 1970’erne, at en amerikaner skabte en succesfuld forretning ved at montere hjul under en kuffert og lette byrden for trætte rejsende?
Den mest overbevisende forklaring er kulturelt betingede fordomme. Man anså det ganske enkelt for mandens pligt at slæbe sin kones bagage, og derfor havde ingen tidligere set salgspotentialet i en opfindelse, der i dag er allestedsnærværende.
Hvorfor er dét vigtigt at have for øje i et indlæg om it-fagene? Fordi brancheorganisationen IT-Branchen melder, at kun hver femte it-specialist er kvinde og endnu færre har en lederstilling. Samtidig viser en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, at virksomheder med større diversitet på kontorerne ser en bedre bundlinje. Mangfoldighed er med andre ord en god forretning – og hvem vil ikke gerne stå med patentet på den digitale rullekuffert?
Hvis vi skal sikre, at Danmark bevarer sin rolle som digitalt foregangsland og udvikle holdbare teknologiske løsninger, der afspejler os alle, skal kønsbalancen udlignes, og diversitetsindsatsen udvides.
På IT-Universitetet i København åbner vi efter sommerferien dørene for en ny årgang, hvor fire ud af ti studerende er kvinder. På softwareudvikling, som er blandt vores mest tekniske uddannelser, er andelen af kvindelige studerende steget fra 9 pct. i 2015 til 25 pct. i år. Det er en rekordstor vækst, men det er ikke sket af sig selv. Vi har i en årrække arbejdet målrettet på at skabe en bedre kønsbalance, og indsatsen har været gennemgribende på alle universitetets niveauer.
“Vi har brug for rollemodeller for at skabe et tilhørsforhold – det gælder i studieårene såvel som i arbejdslivet
Vi har først og fremmest undersøgt egne bias og aktivt gjort op med kønsstereotyper i forhold til den måde, vi kommunikerer om vores uddannelser. Vi talte med målgruppen og forsøgte at møde de unge i øjenhøjde for at finde ud af, hvad der var vigtigt for dem. De væsentligste spørgsmål var: Passer jeg ind på studiet, hvilket job kan jeg få, og kan jeg gøre en forskel? Det var nødvendigt at skabe en ny fortælling om it-studerende – en fortælling, der viser, at it-studiet er meget mere end programmering og algoritmelære.
Det at studere og arbejde med it er en alsidig beskæftigelse, der sætter mange forskellige kompetencer i spil – analytiske såvel som sociale. Det har ikke kun åbnet flere unge kvinders øjne for en it-uddannelse, det har også åbnet ansøgerpuljen på andre diversitetsparametre og skabt en interesse for faget blandt flere unge generelt.
Samtidig har forskning produceret på IT-Universitetet vist, at når undervisning i it handler om mere end bare løsning af tekniske problemstillinger, har uddannelserne bredere appel.
Ved at fokusere på hvordan man f.eks. kan hjælpe med at løse konkrete problemer for mennesker og samfundet som helhed, har vi oplevet, at en bredere vifte af unge er i stand til at se sig selv i arbejdet. It-arbejdets betydning for omverdenen er en vigtig komponent i måden, undervisning og kommunikation om faget tilrettelægges.
Desværre er it og teknologi kun i meget begrænset omfang på skemaet i folkeskolen og gymnasieuddannelserne, og derfor er der især mange unge kvinder, der ikke har stiftet bekendtskab med f.eks. kodning og programmering, selvom de har de analytiske evner og kompetencer, der skal til. Resultatet er desværre, at it-fagene føles fremmede for mange kvinder, når der skal vælges uddannelse.
Al forskning peger på, at repræsentation har enorm betydning. Vi har brug for rollemodeller for at skabe et tilhørsforhold – det gælder i studieårene såvel som i arbejdslivet.
Derfor har vi i en årrække afviklet outreach-programmer som Camp & Coding Café, der henvender sig specifikt til kvinder i gymnasiealderen, som er interesserede i at lære om programmering og it. Undervisningen foregår efter skoletid, hvor der er plads til at eksperimentere med teknologien og udforske interesser – og vigtigst af alt er underviserne kvindelige studerende fra ITU, der fungerer som rollemodeller.
Vi har brug for en radikal kulturændring i it-branchen, hvis vi skal opnå større diversitet og høste mangfoldighedens gevinster. Kønsbias skal tages alvorligt, og man må indse, at forandring ikke kommer af sig selv.
Det er af afgørende betydning, at man som virksomhed gransker praksisser og den arbejdskultur, man danner ramme om.
ITU’s succeshistorie viser, at det i den grad er muligt at få mange flere unge ind på de tekniske fag. Nu skal arbejdsmarkedets aktører vise, at der venter dem en strålende fremtid på den anden side af dimissionen.
