Da Ester Baiget, ny topchef i Novozymes, besøgte Børsen Executive Club forleden, talte hun om, at virksomheden skal komme tættere på kunderne.
Dette har skiftende ledelser i Novozymes sagt så længe, nogen kan huske, men denne gang hviler budskabet på et selvopgør.
Novozymes’ bestyrelse ønsker et opbrud i en gammel kultur præget af kemiingeniører fra DTU, som først sent forstod alvoren i skuffende resultater. Der er brug for et selvopgør for at få en reelt dybere forståelse af kunderne og for at kunne forpligte sig på et hårdt aktionærkrav om fornyet vækst.
Til at stå i spidsen for denne ledelsesopgave har bestyrelsen valgt en topchef, som er anderledes, end det man hidtil har set i Novozymes. Eller i de øvrige C25-virksomheder for den sags skyld.
Ester Baiget er formålsdrevet, åben om egne svagheder, kommunikerer i billeder og inviterer til at blive udfordret. Hun har gjort det til en personlig ambition at styrke diversiteten i organisationen. Og så har hun teknologisk indsigt og mangeårig ledelseserfaring.
Chancerne for at finde sådan en profil i Danmark er små, og Novozymes endte med at finde en spansk kandidat hos amerikanske Dow.
Ingen kan vide, om kulturen i Novozymes kan holde til et voldsomt ryk på kort tid, eller om det går galt.
Under alle omstændigheder ser vi flere eksempler på, at når danske bestyrelser stiller særlige krav til virksomhedens øverste leder, så må man må ud på det globale arbejdsmarked
Der har været fejlansættelser undervejs, senest i det børsnoterede biotekselskab Orphazymemen, men med det forbehold har de foreløbige resultater for ikkedanskere i toppen af for eksempel Carlsberg og Chr. Hansen været gunstige.
Det er godt, at danske virksomheder kan tiltrække internationalt erfarne ledere. Dansk erhvervsliv har brug for at have den størst mulige ledelseskvalitet, men hvis vi skal have det fulde udbytte af dette, står vi over for to udfordringer.
For det første er der den uafsluttede diskussion om topchefernes løn. På et globalt arbejdsmarked er cheflønninger højere end herhjemme. I udlandet, især i angelsaksiske lande, tænker de anderledes end i Skandinavien. Anerkendelse udtrykkes i langt højere grad alene igennem lønnen. Det er ikke udtryk for grådighed eller for et primitivt livssyn, det er bare en anden ledelseskultur.
Det er nødvendigt, at politikerne på Christiansborg viser mod og tager et medansvar i denne diskussion. Erhvervslivet skal kunne tiltrække de dygtigste til gavn for os alle, og det er trist, at regeringen modarbejder det, som man gør det i finansieringen af den såkaldte Arne-model.
For det andet har erhvervslivets bestyrelser et særligt ansvar, når de vælger at ansætte en udenlandsk topchef. Det er nærliggende for en sådan topchef at hente andre udenlandske profiler ind i ledelsen, måske endda profiler som man kender i forvejen. Det indebærer en alvorlig risiko for, at virksomheden får en direktion, hvor medlemmerne kun er der en kort periode, og hvor virksomhedens talenter ikke bliver udviklet og forfremmet.
Det er op til bestyrelsen at sikre, at man ikke blot løfter kvaliteten af ledelsen, men også overfører viden til organisationen.
