KOMMENTAR - Tillykke til Nationalbanken, der i denne uge fylder 200 år. Trods 200 år på bagen er bankens virke dog ikke mejslet i sten. I søndags havde min gode økonomkollega fornøjelsen af at være forbi Roskilde Festival for at debattere med to debattører, der havde det til fælles, at de gerne så Nationalbankens rolle omdefineret. Den ene så gerne, sat på spidsen, at Nationalbanken overtog rollen som almindelig bank. Alternativt et reservekrav på 100 pct. for bankerne, så de skal deponere 1 kr. i Nationalbanken, hver gang der lånes 1 kr. ud.Tilhængere af idéen argumenterer, at det vil sikre et mere stabilt finansielt system, og at vi vil kunne undgå finansielle kriser. Det er dog langtfra klart, at det er tilfældet. Ser vi på finanskrisen, var der tale om en kombination af flere ting: Urealistiske forventninger til boligprisstigninger, høj gældsætning hos husholdningerne og massive investeringer i uigennemskuelige finansielle produkter. Med andre ord faktorer, der har meget lidt at gøre med traditionelle udlån fra bankerne. Til gengæld vil det være et gigantisk pengepolitisk eksperiment med risiko for, at der sideløbende opbygges et gråt lånemarked, der kan være svært at regulere for myndighederne. Er målet at sikre den finansielle stabilitet, er de seneste års strammere regulering af den finansielle sektor et bedre middel. Indtil videre er opbakningen til en "statsbank" da heller ikke stor. I juni måned gik schweizerne f.eks. til stemmeurnerne for at stemme om det såkaldte "Vollgeld"-forslag. Svaret var et rungende nej tak.
