Antallet af civile sager ved domstolene er støt faldende.
Ifølge en analyse fra Advokatsamfundet er antallet af civile sager faldet med 42 pct. i perioden 2009-2021. Tendensen er fortsat siden, og det er der mange forklaringer på. Når det drejer sig om virksomheders lyst til at anlægge eller forsvare sig i en sag, spiller to aspekter en væsentlig rolle:
Det er for dyrt, og det tager for lang tid.
Mange virksomheder er bekymrede for, om sagen bliver så dyr i omkostninger, at det ikke kan betale sig at føre sagen. Men tiden er absolut også en vigtig faktor. Her kan man håbe på, at regeringens saltvandsindsprøjtning på 2,3 mia. kr. i 2024-2027 kommer til at forbedre sagsbehandlingstiden.
På trods af dansk rets udgangspunkt om, at den tabende part skal erstatte modparten de omkostninger, som retssagen har påført denne, oplever virksomhederne ifølge en rapport fra Rambøll fra 2015, at de kun får dækket en tredjedel af deres faktiske omkostninger, hvis de vinder sagen. Dette fører til, at det meget sjældent kan betale sig at føre sager på 500.000 kr. og derunder. For de fleste virksomheder er det dog stadig mange penge.
Også Advokatsamfundets retssikkerhedsanalyse fra 2023 konkluderer, at 55 pct. af virksomhederne inden for de seneste par år har opgivet at føre en sag, fordi det var for økonomisk ressourcekrævende. Over 50 pct. svarer, at det er svært at få medhold i sager mod myndigheder, fordi de har langt flere ressourcer at føre retssager for. Er modparten fra udlandet, er det kun endnu mere op ad bakke.
Organisationen Justitia nåede i sin rapport “Erhvervslivets adgang til domstolene” fra 2020 frem til, at der tilsyneladende var en høj grad af ensartethed over vilkårene i de erhvervsretshjælpsforsikringer, som de forskellige forsikringsselskaber udbyder.
Dansk Erhverv har selv foretaget en stikprøveanalyse hos fem store selskaber, og billedet har ikke ændret sig. Lige nu dækker retshjælpsforsikringerne fortsat typisk ikke f.eks. straffesager samt tvister med myndigheder i skatte og afgiftsspørgsmål.
Man kan undre sig over, at forsikringsselskaberne ikke tager disse produkter op til overvejelse.
Mange af vores medlemmer har gennem årene tilkendegivet, at man for en rimelig pris ville være villig til at investere i en bedre retshjælpsdækning.
Det ene er dækningens beløbsmæssige omfang og selvrisiko. Noget andet er, hvilke sagstyper der kan meddeles dækning for.
Hvorfor skal “straffesager” nødvendigvis være undtaget? Der er mange sager, som kører i det strafferetlige spor. Det kan være overtrædelser af miljølovgivningen, markedsføringsloven, GDPR, produktlovsovertrædelser osv. En mere nuanceret tilgang er påkrævet.
Naturligvis skal forsikringen ikke dække selve bøden, hvis retssagen ender med det, men alt for mange virksomheder vælger blot at betale et bødeforlæg, fordi det er for dyrt at få bøden prøvet ved domstolene.
Og mange sager mangler at blive prøvet ved domstolene. Sagsomkostningerne kan nemt overstige en nedsættelse af bøden, selv om man får tilkendt sagsomkostninger. Det må være oplagt at se på, om det er noget, der kan løses via en forsikring.
“Forsikringsbranchen bør italesætte problemet og udvikle en langt mere tidssvarende erhvervsretshjælpsforsikring til en fornuftig pris
Det ville desuden give god mening, at forsikringerne også dækkede de omkostninger, der påførtes virksomhederne i forbindelse med de indledende forhandlinger for eksempel i en tvist med konkurrencemyndighederne, inden sagen når til domstolen. Der kan være tale om betragtelige omkostninger. Også udgifter til mediation eller retsmægling bør dækkes.
Området “erhvervsretshjælpsforsikringer” er vel det, der på almindeligt dansk kan kaldes “en død sild”. Indrømmet, virksomhedernes interesse for produktet er nok også lav, da de færreste trods alt involveres i en retssag.
Det er dog vores erfaring, at når tampen så brænder, spiller omkostningerne en større rolle, end godt er. Det har udviklet sig til et retssikkerhedsmæssigt problem, idet man undgår at få prøvet sin ret.
Derfor sender vi en opfordring til forsikringsbranchen om at italesætte problemet og udvikle en langt mere tidssvarende erhvervsretshjælpsforsikring til en fornuftig pris.
Se for eksempel på forsikringsmarkedet hos vores naboer i Tyskland.
Her udgør retshjælpsdækninger et stort og velfungerende marked, hvor forsikringerne typisk dækker advokatens timer uden skelen til vejledende salærregler og lignende.
