ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Advokatrådet og Danske Advokater: Er Børsen klar til, at retssikkerheden betaler prisen for deregulering?

Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Som Niels Lunde ganske rigtigt skriver i tirsdagens leder, så er advokaten som “uafhængig rådgiver en garant for retssikkerhed og en del af retssamfundets fundament.” Lunde og Børsen mener, at advokater nærmest skal se det som “en konkurrencefordel”, at andre brancher i fremtiden kan kalde sig advokater uden at leve op til samme skrappe branchekrav, som advokater i dag er underlagt.

Her går det galt for Børsen. For sker det, vil advokattitlen netop ikke være “garant for retssikkerheden”. Hvordan skal en klient navigere i et marked, hvor nogle advokater skal leve op til reglerne, mens andre ikke skal? Advokater er i dag underlagt en række skrappe krav om uafhængighed for at undgå interessekonflikter.

Hvordan skal en klient navigere i et marked, hvor nogle advokater skal leve op til reglerne, mens andre ikke skal?

Hvis f.eks. revisionshusene fremover kan sælge rådgivning under anvendelse af en advokattitel uden at efterleve de krav, der følger heraf – så rammer det borgere og virksomheders mulighed for at få uafhængig rådgivning. Det vil betyde, at en person, der søger hjælp hos en advokat i et revisionshus efter en fyring, risikerer, at samme revisionshus også rådgiver arbejdsgiveren i selvsamme sag. Når Børsen skriver, at advokater ikke opererer i et konkurrenceudsat marked, er det forkert.

Det eneste, der kan peges på, er advokaters repræsentation af andre i retssager. Det udgør ca. 3 pct. af det samlede marked. Andre professioner kan frit byde ind på de resterende 97 pct. Og det gør de.

Advokater står for 35 pct. af den samlede juridiske rådgivning, viser en nyrapport fra BCG. De resterende 65 pct. står bl.a. revisorer og M&A-rådgivere for.

Konkurrence er godt – det styrker branchen og kompetencerne. Men sker det på et ulige grundlag, kan prisen blive kasketforvirring, manglende uafhængighed og ringere retssikkerhed. I 2011 lempede man i Storbritannien kravene til advokatbranchen i håb om at øge konkurrencen og sænke priserne. Det modsatte skete.

I dag sidder de store firmaer på større markedsandele, og priserne på juridisk rådgivning er i perioden steget 22 pct. Den vej tror vi ikke, Børsen mener, vi skal ned ad?


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis