Når der torsdag er møde i Den Europæiske Centralbank, er der ikke grund til at forvente meget nyt. Centralbanken ventes at sparke dåsen med rentenedsættelser ned ad vejen – måske kan lavere renter kommer på tale til juni, måske kommer der til at gå endnu længere tid, hvem ved.
Da vi tog hul på 2024, var der ellers en klar forventning om, at både den europæiske og den amerikanske centralbank ville sætte renterne markant ned i løbet af i år – og de ville hurtigt skulle i arbejdstøjet. Forventningen var, at de første rentenedsættelser ville komme i marts.