EU-Kommissionen lancerede sin længe ventede “Sustainable Transport Investment Plan” eller blot STIP tilbage i november 2025.
Formålet er at accelerere produktionen af bæredygtige brændstoffer herunder særligt syntetiske brændstoffer (e-fuels) til skibs- og luftfarten.
Det har nemlig længe stået klart, at selvom der er vedtaget EU-lovgivning, som skal fremme efterspørgslen på bæredygtige brændstoffer til fly og skibe via iblandingskrav (Refuel EU og Fuel EU Maritime), så har produktionen ikke haft en skala, hvor den har kunnet matche behovet i markedet.
Det vil alt andet lige føre til massive prisstigninger på de bæredygtige brændstoffer og dermed en markant fordyrelse for den europæiske sektor.
STIP er Kommissionens svar
STIP er Kommissionens svar på denne udfordring. I Dansk Erhverv var vi positive over for elementerne i Kommissionens plan, selvom man godt kunne have ønsket, at der blev øremærket flere midler til bæredygtige brændstoffer end de 2,9 mia. euro, der lægges op til i planen.
Til sammenligning operer Kommissionen med et investeringsbehov til en europæisk højhastighedsjernbane på over 500 mia. euro i deres plan for højhastighedstog imellem europæiske hovedstæder.
Danmark har virksomhederne, teknologien og mulighederne for at lave den grønne el, der er forudsætningen for produktion af e-fuels
Men der er som sagt gode takter i STIP, der lægger op til at kanalisere mindst 2,9 mia. euro til opskalering af produktionen af bæredygtige brændstoffer inden udgangen af 2027.
Midlerne skal blandt andet komme fra eksisterende finansieringsinstrumenter som Innovationsfonden og Invest EU. Og så lægges der op til en europæisk mekanisme for dobbeltsidede auktioner. Noget, som Dansk Erhverv og resten af branchen har ønsket længe.
Endeligt lægger planen også op til en såkaldt “Early movers coalition”, som er en koalition af frivillige medlemslande, som forpligter sig til at mobilisere 500 mio. euro til at fremme produktionen af e-saf. De medlemslande, der har meldt sig, er: Østrig, Finland, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Spanien.
Firstmover
Det er bemærkelsesværdigt. Ikke mindst fordi Danmark ofte fremhæver sig selv som firstmover på grøn teknologi og grønne brændstoffer. Danmark har virksomhederne, teknologien og mulighederne for at lave den grønne el, der er forudsætningen for produktion af e-fuels.
Et godt eksempel er en virksomhed som European Energy. De har udviklet verdens første e-metanolfabrik, som ligger i Kassø i Sønderjylland. Fabrikken kan erstatte fossile brændstoffer til skibe og plastik. Allerede i dag leverer de f.eks. grøn e-metanol til en række af Mærsks skibe.
I Aalborg er CIP i gang med at udvikle et anlæg, der via elektrolyseteknologi kan producere op til 90.000 ton SAF årligt og vil kunne dække op til ca. 250 pct. af brændstofforbruget for indenrigsflyvninger i Danmark, når det står færdigt.
Virkelysten fejler altså intet hos de danske virksomheder, og derfor bør Danmark melde sig. Den der kommer først, kan nemlig sikre vækst og arbejdspladser til landet.
Herudover er det jo efterhånden ikke muligt at åbne en avis eller tænde for nyhederne uden, at det står krystalklart, at forsyningssikkerhed er blevet til sikkerhedspolitik. Det er helt afgørende for europæisk sikkerhed, at vi har en europæisk produktion af energi herunder grønne brændstoffer, så vi ikke er afhængige af andre lande og deres luner.
Europas afhængighed af importerede fossile brændsler har vist sig at være en strategisk sårbarhed. Det gælder både økonomisk, geopolitisk og sikkerhedspolitisk. E-fuels produceret på europæisk grøn strøm er ikke bare et klimaværktøj, men et redskab til at styrke Europas energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og strategiske autonomi.
Regeringens indsats for grøn luftfart halter
Det er derfor også skuffende, at Danmark ikke har meldt sig. Også oven på nyheden om, at midlerne fra passagerafgiften blot er gået tilbage i statskassen i stedet for til den grønne omstilling af luftfarten.
Der er ikke længe til folketingsvalget, og hvis vi her i starten af 2026 skulle gøre status over regeringens planer for den grønne omstilling af luftfarten, så er der ikke ligefrem bingo.
Siden regeringens tiltrædelse i 2022 er luftfartssektoren blevet brandbeskattet med en passagerafgift, som officielt skulle finansiere grønne initiativer, men som i virkeligheden er med til at finansiere en forhøjelse af ældrechecken. Og så har vi fået en “grøn indenrigsrute”, som de involverede aktører måske ikke engang må kalde grøn, fordi det muligvis strider imod markedsføringsloven.
Her ved starten af et nyt år er det vores håb, at regeringen snarest får sat gang i initiativer, der konkret kan bidrage til at accelerere produktionen af bæredygtige brændstoffer.
Blandt andet ved at igangsætte forhandlingerne om udmøntningen af puljerne til den grønne omstilling af luftfarten og ved aktivt at kæmpe for bedre rammevilkår for produktionen af de bæredygtige brændstoffer på EU-niveau. Blandt andet ved at melde sig til koalitionen af frivillige lande.
