Enhver, der interesserer sig seriøst for klimaet, har vidst det længe, og fredag slog Klimarådet det fast med syvtommersøm: Den “samlede vurdering” er, at “regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet nås”. Det kan ende med en dansk rekord i moderne politiks løftebrud; intet politisk svigt i nyere tid har samme rækkevidde.
“Erhvervslivets regning vokser, jo længere der tøves
Hvis kursen fortsættes, rammes ikke bare én bestemt vælgergruppe – som det før er set med f.eks. Nyrups brudte efterlønsgaranti – klimaomstillingen gælder indretningen af hele samfundet. Der brydes ikke bare med valgløfter, men med den klimalov, som regeringen selv har stillet sig i spidsen for at få vedtaget og derefter markedsført som et globalt foregangseksempel.
Svigtet skyldes tilmed ikke holdningsændringer eller coronakrise, det er helt kalkuleret. Ingen sagkyndige har nogensinde købt regeringens påstand om, at klimamålene kunne nås sikkert, sent og nemt, uden at forurenerne betaler, så forbrugere og virksomheder får håndfaste incitamenter til at ændre adfærd.
Eller uden prioritering med enten højere skatter, færre penge til velfærd eller omfattende økonomiske reformer, der øger arbejdsudbuddet, så samfundskagen og skatteindtægterne vokser. Alligevel var S-løftet mere af det hele til alle andre end de bedst stillede. Bedre velfærd og bæredygtighed før alle troede det muligt. Ganske gratis.
Sådan er virkeligheden ikke. Det sagde eksperterne klart før valget, og det gentog embedsmændene under regeringsforhandlingerne. Vel vidende om begge dele gennemførte klimaminister Dan Jørgensen (S) en bindende klimalov, hvor regeringen får “handlepligt” til at rette op, hvis det ikke kan “anskueliggøres” at klimamålene nås.
Klimarådet skal give den faglige vurdering af, om klimaindsatsen anskueliggør, at klimalovens mål nås – og dermed om handlepligten bør aktiveres. Nu foreligger resultatet. Regeringen må have vidst, at den ville dumpe med et brag. Hvorfor har fuldblodspolitikeren Mette Frederiksen (S) dog bevæget sig så langt ud?
Svaret er enkelt: Hun regner med, at grønt løftebrud er til at overleve. Netop fordi løftet er så stort, kan fakta forhåbentlig druknes i proces, så det først bliver klart for enhver, at de mange initiativer og forhandlinger samlet set er utilstrækkelige, når det er for sent. Desuden virker hverken støttepartierne eller de klimabevidste vælgere overbeviste om, at blå blok har mod på grønnere løsninger, selvom særligt Tommy Ahlers (V) prøver at åbne spillet.
Indtil videre holder kalkulen stik, og alt tyder på, at S-regeringen vil overleve, selv med danmarksrekord i løftebrud. Samfundet betaler prisen. Regeringens løsninger er ikke bare utilstrækkelige, men også dyrere end nødvendigt. Og på lidt længere sigt kan reaktionerne fra de yngre, grøntsindede generationer blive voldsomme, og abrupte indgreb kan blive nødvendige. Intet er værre for virksomhederne.
Her er klare, tidlige signaler afgørende for planlægning, omkostningseffektiv omstilling og indfasning af relevant kompensation. Mange virksomheder vil uvægerligt blive belastet af den grønne omstilling, men erhvervslivets samlede regning vokser, jo længere der tøves.
