ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Vi behøver ikke skrotte gamle ledere for at nytænke ledelse”

At gentænke ledelse er ikke et generationsspørgsmål. Det handler om at få et fælles mindset for ledere i alle aldre, mener Kirsten Stendevad. Arkivfoto: Steven Achiam
At gentænke ledelse er ikke et generationsspørgsmål. Det handler om at få et fælles mindset for ledere i alle aldre, mener Kirsten Stendevad. Arkivfoto: Steven Achiam

Ny teknologi skal hjælpe ledere på tværs af alle aldre med at tale samme sprog. Ledelsesmodellen skal have en opgradering, hvis den skal kunne holde til fremtidens udfordringer

Det er ikke alder, men stivsind; ikke følelser, men triggere; ikke ledelsen, men ledelsesmodellen, der spærrer for god ledelse. Hidtil har det været stort set umuligt at rokke ved nogen af delene. Men ny teknologi sat sammen med gammel visdom kan komme os til undsætning.

Problemet med de unge på arbejdsmarkedet er ofte, at de er (over) følsomme, giver op, næsten før de er startet, insisterer på at lave noget meningsfuldt, uanset om de har kvalifikationerne eller ej, og lader sig distrahere af de sociale medier, hvilket gør dem endnu mere angste og usikre, end de var i forvejen.

De ældre – generation X og ældre – ses ofte som gammeldags, rigide, intolerante og grænseoverskridende. De skaber psykologisk utryghed, har urealistiske forventninger til produktivitetsniveauet og er ikke særligt kreative.

Nogenlunde sådan lyder fordommene om generationerne på arbejdsmarkedet. De spænder ben for et nødvendigt samarbejde, der skal løse de utallige udfordringer, som virksomheder og samfund står i.

Trefoldig løsning

Nye tider kræver nyt lederskab. Svaret på generationsproblematikken er ikke at skrotte de gamle ledere og lade de unge komme til. I stedet skal vi slippe den gamle ledelsesmodel, der hverken passer til de unge eller de ældre, og adoptere en ny, hvor alle spiller efter de samme spilleregler.

Vi skal holde op med at arbejde imod vores sande natur og i stedet fremkalde og raffinere den

Men hvordan gør vi dette i praksis?

1. Vi har brug for en ledelsesmodel, der bygger på universelle, tidløse principper. Denne model skal være tilpasset nutidens krav og udfordringer. Og den skal være enkel at anvende af brede teams og aktivere lederskabet i enhver medarbejder, så ingen ressourcer går til spilde.

2. Lederudviklingsforløb skal være designede til at kræve minimal tid og ressourcer, men samtidig give maksimal effekt. De skal være nemme at implementere, så ledere hurtigt kan få nemmere ved deres arbejde i stedet for at blive overvældet af skiftende trends, modeller og koncepter.

3. Ledere (og deres teams) skal blive mere neurologisk fleksible, agile og kreative. De skal kunne håndtere arbejdspres og samarbejde bedre uden at blive irriterede på og konkurrere med hinanden.

Jeg har brugt over to årtier på at finde en løsning, der favner alle tre elementer, og som både er skræddersyet til den enkeltes behov og er skalerbar.

Aflære og genlære

Vi er nødt til at starte med at genstarte og opgradere vores neurokapacitet, så vi kan håndtere alt det nye. I dag er de fleste hjerner overophedede på grund af for meget information og skærmbladren.

En undersøgelse fra University of California viser, at den gennemsnitlige amerikaner forbruger 34 gigabyte information om dagen, hvilket overstiger vores hjernes kapacitet til at bearbejde information effektivt. Dette fører til nedsat kognitiv funktion, svækket hukommelse og koncentration samt dårligere beslutningstagning.

Derudover skal vi tage os af nervesystemet, som reagerer meget primitivt, selvom vi lever i et højtudviklet samfund. Vores følelser løber stadig af med os og gør os stressede og mindre modstandsdygtige. Ifølge en undersøgelse publiceret i Journal of Occupational Health Psychology er der en klar sammenhæng mellem psykologisk velvære og jobpræstation.

Undersøgelsen viser, at medarbejdere med høj psykologisk velvære er mere produktive og kreative, mens de, der oplever psykologisk utryghed og for stort pres, har en markant nedsat arbejdsevne.

Futuristen Alvin Toffler har ret i, at den vigtigste egenskab i det 21. århundrede er evnen til at aflære og genlære.

Vi skal aflære det 20. århundredes maskinelle, materielle og siloprægede mindset og genlære at være hele mennesker, der tænker i helheder og er bevidste om altings forbindelse. Dette mindset skaber bedre forudsætninger for bæredygtige løsninger.

Forandring kræver mod

Vi skal holde op med at arbejde imod vores sande natur og i stedet fremkalde og raffinere den. Nye teknologier kan hjælpe os med dette, men vi er for langsomme til at indføre dem, fordi vi har for travlt med at have travlt.

Løsningen indebærer blandt andet aktivering af den kollektive intelligens, altså evnen til at kommunikere og samskabe på måder, hvor en plus en er lig med 11.

Jeg og mange andre, der har arbejdet med den nye tids paradigmer og udviklet effektive veje til at skifte til dem, står parat til at hjælpe. Nu handler det om at være modig nok til at prøve noget nyt.

Uden forandring indefra og en opgradering af både hardware og styresystem kan vi glemme alt om at holde os på omdrejningshøjde med eksponentielle forandringer, teknologisk udvikling og antallet af kriser.

AI fordobler i dag sin kapacitet hver sjette måned, så det er du som leder også nødt til at gøre – uanset alder – hvis du vil forblive relevant.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis