Der sker ting og sager i den danske dagligvarehandel for tiden. Det skyldes flere ting, men der er ingen tvivl om, at det pres, der er på danskernes privatøkonomi fra stigende priser – ikke mindst stigende energipriser gennem 2022 – har ført til ekstreme skift i vores indkøbsvaner.
Et kendt amerikanske studie viser, at når benzinprisen stiger, så køber vi langt flere tilbudsvarer. Det interessante er, at folk ikke ændrer nævneværdigt i, hvilken slags varer de køber, når prisen på benzin stiger. De skal stadig have mælk, brød og ketchup. Men de ændrer prisen, de betaler for dem.
Studiet viser, at andelen af f.eks. kylling, der købes på tilbud, stiger med 50 pct., når prisen på benzin fordobles (hvad nemmere sker i USA end herhjemme, da vi har langt højere afgifter). Vi går med andre ord benhårdt efter at finde den billigste version af det, vi skal bruge i supermarkedet, når budgettet presses fra anden side.
De stigende priser på energiregningerne kan således også være med til at forklare, hvorfor endnu flere kunder er gået fra at handle i supermarkeder til discountforretninger. Det er ikke en ny tendens, så de stigende energipriser er langtfra den fulde historie, men er for alvor stukket af i løbet af 2022.
“Faldet i vores kortforbrug i dagligvarebutikker sidste år var lige så stort i højindkomstkommuner
Det ovenstående studie peger – måske knap så overraskende – også på, at tendensen til at gå efter tilbudsvarer, når prisen på fornødenheder stiger, er stærkest blandt dem med færrest penge. I de familier, hvor budgettet er strammere, er det altså vigtigere, at det holdes. Men det er langtfra kun dem med færrest penge, der laver det skifte. Vi ser det også, om end i lidt mindre grad, for dem med flere penge mellem hænderne.
Det genfinder vi i danske data. Faldet i vores kortforbrug i dagligvarebutikker sidste år var lige så stort i højindkomstkommuner såsom Gentofte og Rudersdal, som det var i eksempelvis Guldborgsund og Ishøj, hvor gennemsnitsindkomsten er betragteligt lavere. Det peger på, at der er blevet sparet på tværs af indkomstgrupper. Blandt dem med relativt høje indkomster kan det være, at der er flere lavthængende frugter i budgettet, der kan skæres ned på, og blandt dem med færre penge kan der være et større behov for at gøre det.
Det er med til at forklare, hvorfor det ikke bare er discountkæden Aldi, der har kastet håndklædet i ringen på det seneste, men også hvorfor Irma, der typisk har noget mere velbjærgede kunder, også har kæmpet med ændringer i efterspørgslen.
Men skift i efterspørgslen er langtfra hele forklaringen. For ét er, at flertallet laver justeringer af deres indkøbsvaner for at skabe balance i privatøkonomien og dermed har bidraget til et skifte i efterspørgslen efter dagligvarer. Noget andet er, at supermarkedernes omkostninger også har været under pres.
Stigende priser fra leverandørerne, høje fragtrater og kraftigt stigende energiudgifter gjorde også et alvorligt indhug i overskuddene i den danske detailbranche sidste år. Det er tilsammen ikke nødvendigvis nok til at tage livet af supermarkeder, men det gør godt nok ikke livet lettere.
Samtidig er det selvfølgelig afgørende at have en veldrevet forretning i et dansk dagligvarelandskab, der er præget af benhård konkurrence og forbrugere, der i stadigt stigende grad kigger på prisen, når indkøbskurven skal fyldes.
