Der er ingen tvivl om, at mange danskeres økonomi har fået det værre det seneste år, med stigende renter og priser, der presser privatøkonomien hos flere og flere. Men ét er, at priserne og renterne er steget, andet er, at usikkerheden omkring dem også er eksploderet. Det giver i sig selv udfordringer for forbrugerne.
Bliver næste måneds el- og varmeregning på 2.000 eller 8.000 kr? Det er et spørgsmål, som mange danske familier bogstaveligt talt har måtte stille sig selv de seneste måneder. Lige nu kan vi glæde os over, at priserne på el og varme er kommet ned i et mere normalt leje, men vi skal ikke længere tilbage end til august, før priserne slog alle rekorder. Det er bare en udgift, der er svinget enormt.
Det samme gør sig gældende når det kommer til renterne. For et år siden mente markedet, at det var 90 pct. sikkert, at den tiårige danske swaprente ville lande mellem 0,25 og 1,75 pct. inden for de næste tolv måneder – altså et potentielt spænd på 1,5 pct. Aktuelt spår markedet, at samme rente kan havne mellem 1 og 6,5 pct, når vi ser et år frem – usikkerheden er med andre ord næsten fire gange så stor. Og selvom det ikke oversætter sig en til en til boliglån med variabel rente, så illustrerer det meget godt problemet, for der er immervæk forskel på, hvordan ens privatøkonomi ser ud, om man skal betale 1 eller 6 pct. i rente for sit lån.
Det er ekstremt svært at planlægge sin privatøkonomi efter. For tør du bestille ferie eller købe ny bil, hvis du ikke ved, hvor mange penge der ca. står på kontoen om et par måneder? Og står man overfor et boligkøb, jamen så er det reelt set svært at vide, hvor meget ens månedlige udgifter bliver, når man engang flytter ind, for renterne har vist sig at svinge ekstremt meget på ekstremt kort tid.
Når man står overfor så stor usikkerhed, som vi gør lige nu, så er der typisk to ting, man kan gøre – forsikre sig eller polstre sig. Eller gøre begge dele. Det er altid godt at have en buffer til uforudsete udgifter, men det er selvfølgelig en anden sag, når bufferen måske skal være to eller tre gange større, end hvad der normalt giver mening. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er der da heller ingen tvivl om, at der kommer mindre gang i hjulene ude hos de virksomheder, der sælger til danskerne, hvis vi kollektivt går i gang med at øge vores opsparinger betragteligt.
Når det kommer til forsikringer, så kan det for eksempel være i form af et fastforrentet lån frem for et med variabel rente, eller en fastprisaftale på ens el eller gas. Det giver vished omkring ens udgifter og nok også noget ro i maven.
Problemet er bare, at det er rigtigt dyrt for tiden, både fordi usikkerheden er enorm – som renteeksemplet viser, og fordi udsvingene i f.eks. energipriserne har været ulig noget, vi har set i årtier. Og det er bare dyrere at købe en brandforsikring, når der er ild i naboens hus, end når der ikke har været uro på villavejen i årtier.
For hvem bør så købe de her dyre forsikring? Det bør de, der generelt lever dårligst med udsving. Det kan enten være personlighedstræk, der gør, at man trives meget dårligt med usikker, eller fordi man kun har en lille økonomisk buffer. Det betyder i praksis, at det ofte vil være dem med lave indkomster, der er nødt til at gå ud og sikre sig mod udsving på forhånd – vel og mærke dem, der i forvejen er mest pressede af stigende priser.
