Valgkampen nærmer sig sin afslutning, og den første dag i november bliver spændingen udløst i forhold til, hvordan Folketinget bliver sammensat. Valget skiller sig ud, fordi vi står midt i inflation, energikrise og krig i Europa. Forholdene var anderledes tilbage ved sidste valg i 2019. Dengang gik det jo nærmest ufatteligt godt.
Men det mørke, aktuelle bagtæppe må ikke betyde, at vi ikke diskuterer, hvordan vi sikrer de bedste betingelser for os selv og vores land på længere sigt. Valgkampens store udfordring er netop meget at holde fokus på det vigtige. Vi skal have en god og grundig debat om de ting, der betyder noget for os alle sammen. At vi får talt om, hvordan vi får adresseret de store udfordringer, vi som samfund står overfor.
“Forholdene var anderledes tilbage ved sidste valg i 2019. Dengang gik det jo nærmest ufatteligt godt
Lad os nu tage velfærden. Et vigtigt emne, der naturligt nok optager danskerne, uanset om der er valgkamp eller ej. Velfærden kan ikke stå uden vækst, og det er mere end på høje tid at definere en ny vej, hvor vi gør op med “offentlig og privat” eller “velfærd og skattelettelser” som hinandens modsætninger. Erhvervslivet og samfundet er ikke bare hinandens forudsætninger. Vi er en del af et samlet hele, for Danmark er en virksomhed. Og skal vi sikre det fælles mål, som der er at sikre den bedste velfærd, så kræver det samarbejde.
Når de danske virksomheder får de bedste forudsætninger og rammevilkår, øger det mulighederne for resten af landet. Når vi gør det nemmere for offentlige og private virksomheder at arbejde sammen, kan vi sammen bedre hjælpe ældre, mennesker med handicap og socialt udsatte. Når vi gør det billigere at forske, kan vi opfinde mere til gavn for hele Danmark. Og når vi gør det nemmere at starte egen virksomhed, vil det betyde, at flere får modet til selv at springe ud i iværksætterlivet.
Alt det bør valgkampen også handle om.
Vi står overfor en fremtid, hvor der kommer til at mangle 90.000 ansatte frem mod 2030. Det er et gigantisk problem, vi ser ind i. Ikke kun for virksomhederne, hvor kvalificeret arbejdskraft på et år har kostet mindst 176 mia. kr. i omsætning, fordi de har måtte takke nej til nye kunder og ordrer, men også for hele Danmarks udviklingspotentiale.
Som Mette Frederiksen (S) sagde i sin åbningstale ved Folketingets åbning: Det fremtidige regnestykke går ikke op. Store årgange går på pension, og der er færre og færre i den erhvervsdygtige alder.
Det kræver samarbejde og fælles handling at løse problemerne, og det bliver kun værre, hvis vi ikke får konkrete reformer og handling på bordet. Vi har brug for, at politikerne kigger på og gør noget ved, at så mange trækker sig tilbage før tid. For eksempel har vi fem tilbagetrækningsordninger, som gør det muligt at trække sig fra arbejdsmarkedet før tid.
Det vælger flere og flere danskere at benytte sig af. Det trækker i den gale retning. Derfor opfordrer vi til, at der efter et folketingsvalg nedsættes en arbejdsgruppe, der på seks måneder skal komme med forslag til, hvordan antallet af tilbagetrækningsordninger kan forenkles og reduceres. Målet for arbejdsgruppen skal være, at antallet af danskere på tilbagetrækningsordninger som minimum reduceres med 30.000 personer i 2030.
Vi har brug for, at vi som land åbner for mere udenlandsk arbejdskraft og i det hele taget sikrer bedre vilkår for, at de danske virksomheder har de hænder og hjerner, de har brug for, hvis de skal kunne yde optimalt. Hvis der ikke handles politisk, vil det gå ud over det danske erhvervsliv og det velfærdssamfund, som vi kender og er stolte over.
I Dansk Erhverv kalder vi på langsigtede reformer, der skal øge arbejdsudbuddet markant, og hvis det skal lykkedes, skal politikerne allerede have øje for og ville diskutere udfordringerne nu under valgkampen. Det handler også om konkurrenceevne. At danske virksomheder ikke oplever benspænd i forhold til andre landes ditto. På Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer er Danmark på et år gået fra en sjetteplads til en ottendeplads. Der er plads til forbedring.
Og ja, jeg er fuldt ud klar over, at valgkampen handler om politisk bogstavleg, mulige regeringskonstellationer, de aktuelle udfordringer og mange andre ting. Men det er også dybt nødvendigt, at vi tager drøftelserne om de langsigtede udfordringer og efterfølgende, når valget er overstået, handler på dem.
Det pres, vi som samfund står overfor, efterlader ingen alternativer til handling. Det faktum skal anerkendes allerede nu, mens valgkampen er i gang. Det vil skabe fundamentet til samarbejde handling straks efter et valg, og det bliver der hårdt brug for.
