I Danmark ejes mange af landet største og bedst ledede virksomheder af erhvervsdrivende fonde.
Det drejer sig om selskaber som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg, William Demant, Danfoss, Grundfos, Rambøll, Cowi, Christian Augustinus Fabrikker, Lundbeck, Leo, J. Lauritzen og mange flere.
Det er oplagt for de fleste, at Danmark ville være et fattigere land uden dem, og at fondenes ansvarlige, langsigtede ejerskab har haft stor betydning for selskabernes succes, samt for at de er forblevet i Danmark.
“Det ville være en dumhed af historiske dimensioner, hvis Danmark skulle vælge kuldsejle en af sine største succeser
Samtidig foretager erhvervsfondene årligt milliarduddelinger til forskning, uddannelse, kultur og sociale formål. De er dermed en væsentlig bidragyder til Danmarks fremtid som videnssamfund og til det danske civilsamfund.
Fondsmodellen betragtes da også som en stor succes både i Danmark og i udlandet. Det er svært at se problemet.
Frigast-udvalget – der er nedsat af Erhvervsministeriet for at reformere erhvervslivets støtteordninger – lægger imidlertid op til debat om at beskære det skattefradrag, erhvervsfondene får, når de uddeler til almennyttige formål.
Argumentet er, at fondenes uddelingsfradrag er erhvervsstøtte.
Det er ikke nemt at se, hvordan et fradrag for uddelinger til velgørende formål kan blive til erhvervsstøtte, selv om embedsmændene i Skat gennem flere år har fremsat den påstand, uden at nogen har taget notits af det.
Frigast-udvalget har dog taget det for gode vare, hvilket viser en uvidenhed om fonde og deres skattevilkår.
Fonde er over hele verden fritaget for at betale skat, fordi de uddeler til samfundsgavnlige formål. Fondes stiftere har givet private formuer til fondene i tillid til, at afkastet kunne gå ubeskåret til gode formål.
Det er denne model, som Frigast-udvalgets forslag kan være med til at udhule, hvilket i givet fald ville stille danske fonde markant værre end udenlandske.
Forslaget om beskæringen af uddelingsfradraget vil bruge en teknikalitet i den danske fondsbeskatning.
Danske erhvervsfonde er ikke – som i de fleste andre lande – helt skattefritaget. De beskattes som udgangspunkt som erhvervsvirksomheder, men har til gengæld i et vist omfang fradrag for deres uddelinger.
Tanken har aldrig været, at fondene skulle betale skat af deres uddelinger, men at give dem et ekstra incitament til at uddele frem for at sidde på pengene.
Desværre kan vi nu se, at fradragsmodellen er sårbar, fordi det er svært for ukyndige mennesker at forstå den.
Tag ikke fejl. Beskæring af uddelingsfradraget vil i givet fald ramme de dele af det danske samfund, der modtager fondenes uddelinger – universiteter, skoler, kulturinstitutioner og sociale organisationer.
I anden omgang vil det sætte gang i en helt uset skattetænkning, idet de internationale fondsejede selskaber, der tjener de fleste af pengene, vil have utallige muligheder for at omgå det.
Derimod vil de mindre fonde, der ikke har samme muligheder, blive kørt over.
Heldigvis er politikerne næppe klar til det tillidsbrud, som indgreb i uddelingsfradraget vil indebære.
Socialdemokrater som Mette Frederiksen og Poul Nyrup Rasmussen har i de senere år omfavnet fondsmodellen, og det er ikke svært at se hvorfor. Til forskel fra kapitalfondsmodellen reducerer erhvervsfondsmodellen uligheden i samfundet.
De store formuer overgår til fondseje og flygter ikke til udlandet. De går heller ikke til privatforbrug eller bonusudbetalinger i milliardklassen til de ledende partnere i visse af kapitalfondene.
Kapitalfondenes idégrundlag – foreviget i mottoet “grådighed er godt” – står i skarp modsætning til erhvervsfondenes langsigtede, samfundsgavnlige sigte.
I min egenskab af Novo Nordisk Fond-professor i erhvervsfondsledelse, rejser jeg verden rundt og fortæller om vores forskning i den danske fondsmodel inklusive både dens styrker og svagheder.
Overalt møder jeg beundring og et ønske om, at “bare vi havde noget, der lignede i vores land”.
Jeg er netop af European Law Institute blevet udpeget som formand for en arbejdsgruppe, der skal kortlægge mulighederne for en europæisk fondsmodel, fordi hele Europa nu har fået øje på fondsmodellens mange fordele.
Der er også voksende interesse for fondsmodellen i lande som USA, Japan og Kina.
Det ville være en dumhed af historiske dimensioner, hvis Danmark skulle vælge kuldsejle en af sine største succeser.
