Der er fra regeringens side en erkendelse af life science-industriens afgørende rolle for dansk økonomi, bl.a. i kraft af eksport af lægemidler, og der er en stor appetit på at få skabt endnu flere væksteventyr som Novo Nordisk.
Når regeringen lancerer den nye life science-strategi, vil det afsløres, om der er tilstrækkelig politisk mod, evne og vilje til at skabe et fundament, der kan løfte industrien yderligere. Et fundament, som kan stimulere, accelerere og styrke formationen og videreudviklingen af sundhedsløsninger og produkter til gavn for patienter, investorer og det danske samfund.
Der er kommet mange konkrete input og anbefalinger fra interesseorganisationer, faglige aktører og udvalg til, hvad og hvilke områder der er vigtige at fokusere på.
Meget relevant har Life Science Rådet for nylig fremlagt en ambitiøs vision om, at Danmark bliver det land i Europa, der via et sammenhængende innovationsmiljø udklækker og udvikler flest levedygtige life science-startups. Og som en analyse fra Erhvervsministeriet viser, er der trods den danske styrkeposition inden for forskning i life science et forbedringspotentiale i at omsætte forskningen til nye virksomheder.
Hvis det skal lykkes Danmark at blive europamester i opstart og videreudvikling af levedygtige life science-startups, er der overordnet set især behov for tre ting:
1. Incitamenter for forskere på landets universiteter og hospitaler til at kommercialisere ny viden, idéer og opfindelser. 2. Adgang til kompetencer inden for alle de kritiske fagområder, der er nødvendige for life science-virksomhedsdannelse og -vækst. 3. Mulighed for tilstrækkelig tilførsel af kapital/finansiering til alle udviklingsfaser.
Den første forudsætning er selvfølgelig, at der er noget at kommercialisere. Det er ikke nok, at der udføres verdensklasseforskning på vores universiteter og hospitaler. Der skal også være passende rammer og strukturer og en blomstrende iværksætterkultur. Analyse af kommercialisérbarhed og værdisætning, support til proof of concept-eksperimenter og patentering er vigtige rammestrukturer, som bør styrkes og harmoniseres på et nationalt niveau.
Men skaber det iværksætterincitament? Måske skal der også ske en ændring af forskerpatentloven og ansættelses- og beskatningsforhold i retning af mere attraktive betingelser for iværksættere, hvis antallet af spinouts for alvor skal accelereres. Og selvom der kommer flere life science-virksomheder, er der langt til succes.
For at nye life science-startups kan skalere og nå efterfølgende niveauer, er der behov for de rette kompetencer til at udvælge, udvikle og modne de forskellige potentielle produkter og løsninger. Vi har allerede et godt udgangspunkt i Danmark med tilstedeværelsen af mange etablerede life science-firmaer, flere life science- og innovationsklynger og life science-fokuserede investerings- og venturefonde, som tilsammen besidder de nødvendige færdigheder til at gøre life science-startups levedygtige.
Der bør etableres en mere sammenhængende kompetencestruktur, hvor der i højere grad udveksles og deles idéer og viden på tværs af virksomhederne.
Med større tanke for helheden og summen af værdiskabelse frem for primært at fokusere og anvende kompetencerne inden for den enkelte virksomhed kan man samlet set også øge succesraten for og levedygtigheden af alle nye life science-startups i Danmark.
Det er dog ikke altid ligetil af afgøre, hvornår en life science-virksomhed er levedygtig. Generelt set er kriteriet for, om et firma er levedygtigt, betinget af dets alder, vækst i antallet af medarbejdere og/eller omsætning. Et andet succeskriterium end transition til en scale-up er, om den enkelte startup formår at blive opkøbt eller børsnoteret.
Hvis danske life science-startups ender med at blive opkøbt af udenlandske selskaber, vil det ikke nødvendigvis være en gevinst for det danske samfund, og det vil ikke resultere i nye firmaer som Genmab eller Zealand Pharma.
Og en børsnotering, som for biotek oftest vil have til formål at skaffe nødvendig kapital til videreudvikling og lancering af virksomhedens lægemiddelkandidater, er set i lyset af de nuværende børsforhold i Danmark ikke en reel option. For at nye life science-startups på et tidspunkt kan blive til veletablerede danske selskaber, er der således behov for alternative finansieringsmuligheder.
Kunne det ikke være besnærende at skabe en unik life science-model, der kombinerer offentlige, venture- og institutionelle investeringer med en sammenhængende incitaments- og kompetencestruktur, der drager nytte af synergier mellem dansk life science-forskning, behovet for innovative sundhedsløsninger og kommercialiseringsmuligheder?
