I stedet for målrettet at understøtte industrien i at gå grønt på fuld kraft, sætter regeringen langt de fleste penge på langsigtede prestigeprojekter. Men effektiv grøn omstilling afhænger af, at vi satser på begge heste.
Miljøaktivisten i mig vågnede tilbage i 80’erne. Uden at jeg dog gik til yderligheder og blokerede veje eller lænkede mig fast til noget. Det seneste årti er den for alvor boblet frem igen.
Men i min nuværende modne alder vil jeg snarere definere mig selv som aktivistisk klimakapitalist. Den grønne kamp har traditionelt været ideologisk båret, men lad os være realistiske: Hvis virksomheder på effektiv vis skal modarbejde global opvarmning forudsætter det, at de tjener penge – at det er rentabelt at vælge den grønne vej.
Desværre har vi p.t. en regering, som modarbejder netop dét. Politikerne har blokeret den direkte vej til en klimaneutral industri ved at opsætte barrierer, som gør det unødigt vanskeligt for en virksomhed – om den er lille, mellemstor eller stor – at udfolde sit klimarelaterede samfundsansvar.
Ingen tvivl om, at vejen frem er brolagt med teknologisk innovation, men vi kan ikke tillade os blot at afvente nye geniale opfindelser eller realiseringen af langsigtede mål.
Det er helt nødvendigt samtidig at skrue op for brugen af den bugnende grønne værktøjskasse, vi allerede råder over. I Danmark er vi faktisk verdensmestre i at skifte fra sorte til grønne energiløsninger, spare på energien ved at effektivisere og udnytte overskudsvarme, men vi virkeliggør langt fra potentialerne.
“Christiansborg må stoppe med at lægge stort set alle æg i kurven med grønne prestigeprojekter
37 pct. af CO2-reduktionerne i Paris-aftalen skal ellers komme fra energieffektivisering.
Et lignende budskab kommer fra EU via energieffektiviserings- og bygningsdirektiverne. På trods heraf vil det politiske flertal herhjemme hellere satse stort set hele butikken på grøn strøm.
Så taler man ikke så meget om, at det vil tage år og dag at få tilstrækkelig med vind og sol i drift, eller at grøn strøm er væsentligt dyrere end naturgas, hvilket i stigende grad afholder virksomheder fra at udskifte gaskedlerne.
Man undlader også helst at nævne, at der til sin tid bliver kamp til stregen om den grønne strøm, som for en stor del vi gå til power-to-x-genererede brændstoffer.
Økonomisk usikkerhed er i dag den vigtigste barriere for grøn omstilling af industrien. Usikkerheden er vokset markant som følge af inflation og rentestigninger, hvilket har gjort de grønne investeringer markant dyrere.
Samtidig med, at der via indfasningen af den i øvrigt fornuftige CO2-afgift pålægges industrien stadig større udgifter.
Desværre er de offentlige støttemuligheder ikke fulgt med. Den politiske interesse for energieffektivisering synes tværtimod at være forduftet, hvilket truer virksomhedernes konkurrenceevne og Danmarks muligheder for at nå CO2-reduktionsmålet i 2030.
Som udgangspunkt er Erhvervspuljen, som er industriens primære indgang til offentlig støtte til grøn omstilling, et effektivt redskab, fordi den giver CO2-reduktion for hver eneste tilskudskrone.
Puljen er imidlertid både usmidig og utilstrækkelig, og det er problematisk, fordi grønne tiltag som nævnt må og skal være rentable for en virksomhed, som fortsat vil drive forretning. Virkeligheden er, at utallige oplagte klimatiltag i dag kuldsejler, fordi man ikke kan skabe en investeringscase, som kan forsvares overfor de finansielle partnere.
Der er således akut behov for at minimere de økonomiske usikkerhedsfaktorer ved dels at skrue markant op for tilskudsmulighederne og dels gøre det mindre bureaukratisk at ansøge om støtte.
Meget tyder desværre på, at den forsinkede udmøntning af regeringens “Grøn skattereform – et stærkere og grønnere Danmark i 2030” i en bekendtgørelse blot vil tilføje yderligere bureaukratiske forhindringer.
I den grønne skattereform er der afsat 4 mia. kr. frem mod 2030 til grøn omstilling af dansk erhvervsliv.
Det skal ses i forhold til, at man f.eks. har fundet omkring 38 mia. kr. alene til udvikling af Carbon Capture and Storage, hvis klimaeffekt er væsentligt mere usikker. Og at Danmarks grønne omstilling i en analyse fra 2019 vurderes at blive ca. 160 mia. kr. billigere ved udnyttelse af potentialerne i energieffektivisering.
Samtidig med, at man fortsat investerer massivt i morgendagens løsninger og teknologier, er det afgørende at skabe langt bedre vilkår for, at industrien kan plukke de lavthængende CO2-frugter, som vi med sikkerhed ved har positiv klimaeffekt.
Christiansborg må stoppe med at lægge stort set alle æg i kurven med grønne prestigeprojekter og skabe nogle rammer, som kan sikre, at virksomhederne kan eksekvere her og nu. Til gavn for klimaudviklingen og samfundsøkonomien.
