Næsten seks ud af ti danskere kan godt se sig selv arbejde videre efter pensionsalderen. Det viser en undersøgelse, som F & P offentliggjorde i forbindelse med pensionsdagen den 29. oktober.
Det gælder i høj grad også ingeniører og andre højtuddannede inden for STEM-fagene. Otte ud af ti medlemmer af IDA, der er ældre end 55 år, kan motiveres til at blive på arbejdsmarkedet længere end planlagt. Med andre ord gemmer der sig et stort arbejdsudbud blandt de allermest erfarne kræfter på arbejdsmarkedet.
Opskriften er fleksibilitet, som gør det muligt for den enkelte at tilrettelægge en glidende overgang fra arbejdsliv til pensionistliv. Tiden er løbet fra de skarpe livsfaseovergange, hvor vi i grove træk uddannede os, siden arbejdede for så at trække os tilbage fra arbejdsmarkedet og blive pensionister fra den ene dag til den anden.
For IDA’s medlemmer er senioraftaler recepten, der kan få flere til at udskyde pensionen. Tilbyder man øget fleksibilitet i planlægningen af arbejdsopgaver og i arbejdstiden med mulighed for deltid eller nedsat tid, så tager mange erfarne medarbejdere gerne en ekstra tørn. Flere virksomheder har set skriften på væggen og taget dette værktøj i brug.
Den lave ledighed for ingeniører har skubbet på udviklingen, men langt fra alle arbejdsgivere på det private arbejdsmarked tilbyder senioraftaler til deres mest erfarne medarbejdere. Vores råd til dem er, at de bør komme i gang. Der venter os massiv demografisk modvind, og vi uddanner alt for få ingeniører herhjemme til at mætte efterspørgslen.
Der er også regler på pensionsområdet, som er kontraproduktive, og som politikerne bør få fjernet for at understøtte fleksibiliteten. Et indlysende eksempel er, at man ikke kan sætte udbetalingerne fra sin ratepension på pause, hvis man først er begyndt. Hvis muligheden for at genindtræde på arbejdsmarkedet skulle opstå, er der altså ingen fortrydelsesret.
Lad os få fjernet benspændene. Det er sund fornuft.
