Jo mere jeg lærer om kvantecomputere, jo mere overbevist bliver jeg om deres professionelle gennembrud. For ikke så længe siden troede alle, at kvantecomputere var ren science fiction. En fysisk umulighed. Det nuværende kapløb om at skalere dem op indikerer, at gennembruddet kommer.
USA, Kina og EU er aktive i feltet. Herhjemme har Novo Nordisk Fonden allieret sig med forskere fra Niels Bohr Instituttet for at modne teknologien.
Mit bud er, at der kan være god mening i at undersøge området, og for danske virksomheder kunne det være logisk at slå sig sammen om denne undersøgelse, fordi vi stadig er et stykke fra konkret anvendelighed. Herfra skal lyde en klar opfordring: Splejs til en kvantecomputer.
Idéen om en ny klasse af superhurtige computere, der trækker på videnskaben om kvantemekanik, blev først fremsat i 1980’erne. Kvantecomputeren løser problemer ved at bruge “kvantebits” i stedet for de binære cifre (1’er og 0’er) som klassiske computere.
I meget forenklede termer er kvantebits i stand til at holde flere værdier på samme tid, hvilket gør dem eksponentielt hurtigere end nuværende computere. De tackler problemer med mange faktorer og mange mulige kombinationer, som supercomputere ikke kan løse inden for en brugbar tidsramme, eller slet ikke.
“1000 kvantebits er generelt anerkendt som minimum for at løse nyttige, men begrænsede problemer i den virkelige verden: 1 mio. kvantebits kunne starte en computerrevolution
For eksempel kan de hjælpe os med at simulere nye molekyler og fremskynde opdagelsen af lægemidler, planlægge bæredygtige bymiljøer og optimere globale skibsruter til at være både grønne og rentable.
Masser af forretningsproblemer er optimeringsproblemer som planlægning af logistik, styring af investeringsporteføljer og beslutninger om produktdesign.
Mit eget ekspertområde er kunstig intelligens, som er en ideel kandidat til hybride kombinationer af kvantecomputere og klassisk computerkraft, fordi vi bruger store datasæt til at tackle komplekse problemer. Kvantebaserede AI-systemer kan fremskynde problemløsninger inden for f.eks. svindelbekæmpelse og avanceret modellering af vejret.
Kvantecomputere kan også få regnekraft nok til at bryde kryptering. Her ligger trusler mod både det finansielle system og nogle meget vidtrækkende sikkerhedspolitiske aspekter.
Som vi så ofte har set det, rummer teknologien både potentiale til at hjælpe menneskeheden og det modsatte. På regeringsniveau er både USA, Kina og EU da også på banen med store investeringer gennem det sidste årti.
Udfordringerne med at opskalere kvantecomputere er dog stadig enorme. De tre forhindringer, som alle forsøger at overvinde, er støj, fejl og opskalering af den fysiske forbindelse, der kræves mellem kvantebits.
Kvantecomputere er svære at gøre pålidelige, og problemet vokser, når man tilføjer flere kvantebits for at tilføje mere computerkraft. 1000 kvantebits er generelt anerkendt som minimum for at løse nyttige, men begrænsede problemer i den virkelige verden: 1 mio. kvantebits kunne starte en computerrevolution.
I dag er vi på 100+ kvantebits. Vi er lige nu, hvor den traditionelle computer var i 50’erne. Men fremskridtene accelererer i disse år. Google, IBM og andre mener, at 1000 kvantebit-systemer kun er et par år væk. Begge teknologigiganter har også udgivet offentlige køreplaner, der inkluderer at nå 1 mio. kvantebits i 2029 for Google og 2030 for IBM.
Vandene er stadig delte, men jeg tror, at vi snart ser kommerciel anvendelse af kvantecomputere. Andre eksperter mener, at støjproblemet i stor skala er så stor en udfordring, at generelle applikationer eller “bred kvantefordel” stadig kan være årtier væk, hvis vi overhovedet når dertil. Investeringer giver ofte en nyttig indikator for holdninger til en ny teknologi. På den positive side er både offentlige og private investeringer steget de seneste år i takt med, at teknologien modnes, og vejen frem er blevet tydeligere.
Venturekapital-investeringer blev næsten tredoblet i 2020, før de steg til over 1 mia. dollar i de første tre kvartaler af 2021. Opstartsvirksomheder på kvanteområdet bliver nu også værdisat højere. For eksempel blev Psiquantum vurderet til imponerende 3,15 mia. dollar i juli 2021.
Investeringer i kvantecomputere ligger dog langt under andre nye teknologier. Kunstig intelligens fik over 75 mia. dollar samlet investering i 2021 – mere end det dobbelte af 2020. Inden for kryptovaluta og blockchain investerede venturekapitalister over 30 mia. dollar i 2021.
For at kvantehardware og økosystemer kan nå tilsvarende niveauer af modenhed, vil sektoren have brug for en kraftig stigning i kapitalinvesteringer sammenlignet med i dag.
Hvad kan danske virksomheder gøre? Hop med på vognen, lav konsortier og gå sammen på opdagelse. Måske er der en virkelig revolution på trapperne, og så vil vi gerne have pladser på første parket.
