I flere år har vi vidst, at EU stiler efter at sænke udledningen af drivhusgasser med 55 pct. i 2030, men vi har måske ikke tænkt så meget over, hvordan ændringen skal finde sted, eller hvordan det kommer til at påvirke vores egen økonomi. EU arbejder dog i øjeblikket på et nyt direktiv, der gør os klogere på, hvordan boligejerne skal bidrage til den ønskede reduktion.
For eftersom bygninger står for ca. 36 pct. af de energirelaterede drivhusgasser, er de også en vigtig del af løsningen, og derfor er det ikke overraskende, at de også kommer til at stå for en væsentligt del af regningen.
For nogle boligejere betyder det nye EU-direktiv, at de ikke længere kan sælge deres bolig, mens andre pålægges store udgifter, og op mod 45 pct. af alle boligejere forventes at blive berørt.
Det nye direktiv opdeler bygningsmassen i syv energiklasser fra A til G, hvor sidstnævnte er den mindst energivenlige.
“Direktivet foreskriver, at ca. 15 pct. af boligmassen skal placeres i kategorien G. Hvor mange procent, der skal placeres i de øvrige energiklasser, ligger endnu ikke helt fast, men Europa-Kommissionen har tidligere talt om en proportional fordeling i alle syv energiklasser, dvs. knap 15 pct. af boligmassen i hver.Danmark kan ikke komme uden om de nye krav ved at hævde, at vi har mere energivenlige boliger end vores nabolande
Konkret lægger det nye direktiv op til, at alle beboelsesejendomme som minimum skal energirenoveres til energiklasse E i 2030 og til energiklasse D i 2033. Desuden skal alle bygninger være klimaneutrale senest fra 2050.
De nye regler betyder altså, at hvis hver energiklasse skal indeholde ca. 15 pct. af boligmassen, så vil de ca. 30 procent mindst energivenlige boliger i kategori G og F skulle opgraderes massivt inden 2030, mens de ca. 15 pct. i energiklasse E følger efter senest i 2033. Det indebærer, at der venter et stort arbejde og en stor regning for op mod 45 pct. af alle boligejere.
Fordelingen af boliger i de enkelte energiklasser foregår enkeltvist i alle lande. Danmark kan derfor ikke komme uden om de nye krav ved at hævde, at vi har mere energivenlige boliger end vores nabolande.
Der er stor geografisk forskel på, hvor boligerne med de dårligste energimærker ligger.
Det er dog særligt i landdistrikterne, at renoveringer ikke automatisk får salgsprisen til at stige, og her kan bulldozeren være den eneste løsning: hvis boligerne ikke lever op til energikravene i 2033, bliver de nemlig ulovlige ifølge den kommende EU-lov.
De mere velstående kommuner går dog ikke fri. Særligt i Gentofte, Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rødovre og Hvidovre er der mange ældre huse, som er svære eller dyre at energirenovere, og som derfor forventes at få problemer med at leve op til de nye energistandarder.
Det er endnu ikke besluttet, om der kommer undtagelser eller tilskudsordninger til boligejere, der tvinges til at energirenovere deres bolig. Men én ting er sikkert – boligernes energiklasse kommer fremadrettet til at fylde en hel del mere end i dag.
