“Nordeas kassekredit til oliegigant modarbejder indsats på klimatopmødet”

Her på klimatopmødet midt i Amazonas-regnskoven kræver flere og flere lande, at arven fra COP30 bliver en global køreplan for udfasning af kul, olie og gas. 

Det er et afgørende momentum og et nybrud, da det historisk set har været noget nær umuligt at få klimatopmøderne til at handle om, hvordan verden skal tage afsked med fossile brændsler.

Hvis man – som mig – har læst årsrapporten fra Nordens største bank, Nordea, vil man nok sidde tilbage med en klar forventning om, at Nordea bruger sine enorme økonomiske muskler på at bane vejen for det her farvel til kul, olie og gas. 

Et farvel, som blev foreslået af værtslandet Brasiliens præsident Lula ved åbningen af topmødet, og som over 80 lande nu bakker op om.

Virkeligheden er dog desværre, at Nordea for nylig har givet et milliardlån til oliegiganten Equinor. Et selskab, der ignorerer klimakrisen og fortsætter jagten på ny olie og gas. Blandt andet midt i Brasiliens sårbare natur, hvor Equinor i skrivende stund gør sig klar til at hive 666 mio. tønder olie op fra havbunden.

Nordea skriver ellers i sin årsrapport, at bæredygtighed er “en central del af vores formål”, og at Nordea “stræber efter at bidrage til opbygningen af en fremtid, der bevarer sunde økosystemer og genskaber biodiversitet”.

Et absurd projekt

Mediet Danwatch besøgte tidligere i år det område i Brasilien, hvor Equinor både har eksisterende produktion, er ved at bygge to nye oliefelter og netop har købt sig tilladelse til at begynde at lede efter yderligere olie- og gasforekomster over tusind meter under havets overflade. 

I Danwatch-artiklen står der blandt andet, at de nye olieprojekter skal ligge ved “den naturskønne ø Ilhabela”, der er et “beskyttet naturområde med udrydningstruede arter af fugle, hvaler, delfiner, fisk og havskildpadder”. 

Og at olieprojektet finder sted ud for en kystby, hvor mindst 60 mennesker – herunder en baby på 8 måneder – mistede livet i en klimakatastrofe for et par år siden. Brasilien er på mange måder et absurd sted at åbne nye olie- og gasfelter. 

Ikke mindst fordi alene det sidste årtis globale opvarmning har resulteret i, at der nu er over 4000 registrerede klimaafledte naturkatastrofer i Brasilien om året. Til sammenligning var der i gennemsnit 725 årlige klimakatastrofer i 1990’erne.

Sortlistet 

Rigtig mange danske investorer har da også for længst sortlistet Equinor, fordi de ikke har kunnet overbevise selskabet om at stoppe med projekter som dem i Brasilien. 

Det gælder PFA, Danica Pension, Velliv, Akademikerpension, P+, AP Pension, Lægernes Pension, Lærernes Pension og Pensam. Mens den samlede danske pensionssektor i dag investerer 100 mio. kr. i Equinor, så investerer Nordea en halv milliard. 

Det viser helt nye tal fra den tyske organisation Urgewald, der har kortlagt fossile investeringer i Brasilien forud for årets topmøde. 

Faktisk stod Equinor for bare et år siden også på listen over de selskaber, Nordea var stoppet med at låne penge til, fordi Equinor udvandt for meget olie og gas med såkaldt ukonventionelle metoder. 

Men i sommer kunne vi her i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans afsløre, at Nordea i stilhed havde svækket sine krav til fossile selskaber – netop for at kunne give nye lån til Equinor. 

Vi kunne også afsløre, at Nordea, allerede tre måneder før den nye politik trådte i kraft, havde brudt sine daværende regler ved sammen med en række andre banker at stille en kassekredit på 32 mia. kr. til rådighed for Equinor.

Derfor kan Equinor nu frit færdigbygge sine nye brasilianske oliefelter og starte prøveboringer i nye områder, uden at det har nogen indflydelse på, om Nordea vil låne dem penge.

Endegyldigt farvel

Nordea vil med al sandsynlighed forsvare sig med, at de altså har ændret politik og lånt Equinor penge for at sikre, at Norge fortsat kan levere nok gas til et Europa, der knokler med at vriste sin energiforsyning fri af Rusland. 

Men selv hvis Equinor bruger Nordeas penge på oliejagt i Norge frem for i Brasilien, så gør det ikke sagen bedre. For Equinors norske olie- og gasjagt foregår primært i Arktis. 

Et andet ekstremt sårbart naturområde og et af de steder på kloden, hvor klimakrisen eskalerer allerhurtigst.

Derfor håber jeg inderligt, at verdens ledere – på trods af, at de modarbejdes af megabanker som Nordea – enes om en køreplan for vores farvel til fossile brændsler. 

Og at første punkt i køreplanen bliver at frede klodens mest sårbare områder mod oliejagt – fra Amazonas til Arktis.

For Nordeas sorte tilbagetog understreger, at selv verdens mest klimaambitiøse banker ikke kommer til at stoppe pengestrømmene til kul, olie og gas, før politikerne pålægger dem at gøre det.