ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Nej, netværk er ikke karrierenavlepilleri – det er en redningskrans

Netværk – både i sin uformelle og formelle version – kan være en hjælp til at navigere i de kriser, som rammer arbejdsmarkedet i løbet af et helt liv, skriver Bjarne Spellerberg. Arkivfoto: Simon Fals
Netværk – både i sin uformelle og formelle version – kan være en hjælp til at navigere i de kriser, som rammer arbejdsmarkedet i løbet af et helt liv, skriver Bjarne Spellerberg. Arkivfoto: Simon Fals Simon Fals

Når alt går godt, og vi trives på vores arbejde, er det naturligt at glemme, at det kan vende hurtigt. Vi kan få en dum chef, kedelige kolleger og kunder, eller som det ser mere og mere sandsynligt ud – blive fyret. Diverse økonomiske spåmænd kappes om at være den, der forudser størrelse og timing af den recession, vi med al sandsynlighed kigger ind i.

Jeg hører tit, hvordan yngre tager netværk for givet og tror, at netværk bare er ens venner, kollegaer og Linkedin-connections. De vil let nedgøre al den snak om netværk og networking som noget for karrierestræbere. Og når man kigger ud over Linkedin, er det ikke svært at få tanken, at netværk er navlepilleri. Men et godt netværk er bare en forudsætning for ekstremt mange ting. Især kan det fungere som redningskrans i usikre tider.

Jeg ved ikke, om jeg havde klaret mig lige så godt gennem f.eks. finanskrisen uden mit netværk

Man kan desværre læse mange historier om, hvordan især den unge generation er påvirket af, hvad der sker i vores verden med krig, inflation, forsynings- og energikrise m.v. Det fylder naturligvis for os alle, men vi snakker om generationer, der næsten udelukkende har kendt til positive tider med pilen op. Så hvordan skal de finde ud af at navigere i andre tider end dem, de kender?

Krisetider betyder, at arbejdspladser lukker, folk fyres eller andre uforudsete hændelser. Jeg ved ikke, om jeg havde klaret mig lige så godt gennem IT-boblen, finanskrisen, coronapandemien osv. uden mit netværk. Det gælder både de mere uformelle som venner, familie eller kammeraterne fra fodboldklubben. Men det gælder også de formelle og professionelle som f.eks. et formelt branchenetværk, hvor man kan møde interessante mennesker i alle aldre, der alle arbejder sammen for at hjælpe hinanden. Desværre glemmer alt for mange at dyrke deres netværk, før de får brug for det.

For uanset hvor stort et lysende talent eller fagligt stærk man er, så kommer de færreste uden om netværkets store værdi for ens karriere. Med et netværk kan du få den afgørende karriererådgivning eller det vigtige indblik og perspektiv, der gør, at du træffer de smarteste valg. Og det gode netværk kan også være med til at åbne de helt rigtige døre, når du får brug for det.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis