Den 24. april beskrev Børsen resultaterne fra vores nye studie af starthjælpsreformen, som i 2002 sænkede ydelserne til nyankomne flygtninge med ca. 40 pct.
Studiet undersøger – som det første i verden i øvrigt – hvordan effekter af såkaldte udbudsreformer (som blandt andet starthjælpsreformen) afhænger af efterspørgslen efter arbejdskraft.
På denne baggrund skrev Anders Borup Christensen, cheføkonom hos Dansk Arbejdsgiverforening, den 1. maj en økonomisk kommentar under overskriften: “Smid ikke de økonomiske lærebøger i skraldespanden – de holder stadig stik”. Vi er enige i, at de økonomiske lærebøger ikke skal revideres på baggrund af vores studie.
“På den længere bane afhænger reformeffekterne ikke af konjunkturer
I studiet sammenholder vi effekterne af starthjælpsreformen alt efter, hvilke områder i Danmark flygtninge blev boligplaceret i.
Og svaret var klart: Blev de placeret i områder med lav efterspørgsel efter arbejdskraft, var beskæftigelseseffekterne mindre, af kortere varighed og baseret på løsere ansættelsesforhold end i områder med høj efterspørgsel.
Anders Borup Christensen beskriver, hvordan kæden “hopper af, når jeg også fremhæver dagpengereformen fra 2010 som et eksempel på, at reformer kun virker i opsvingsperioder. (…) At sige, at den langsigtede virkning af arbejdsmarkedsreformer generelt er tæt knyttet til timingen ift. konjunkturer, holder ikke.”
Vi er enige med Anders Borup Christensen i, at de seneste årtiers arbejdsmarkedsreformer har bidraget til en øget beskæftigelse.
På den længere bane afhænger reformeffekterne ikke af konjunkturer.
Men vores resultater indikerer, at reformer, der indføres på et tidspunkt med ugunstige beskæftigelsesvilkår, ikke nødvendigvis virker efter hensigten på den kortere bane.
