ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Nedskæringer i staten truer Danmarks grønne konkurrencekraft”

Forskerne har i de seneste årtier sat dansk grundvandsforskning på verdenskortet, pointerer Klaus Hinsby.
Forskerne har i de seneste årtier sat dansk grundvandsforskning på verdenskortet, pointerer Klaus Hinsby. Arkivfoto: Mie Hee Christensen

Regeringens beslutning om at skære i de administrative stillinger i staten får utilsigtede konsekvenser

Nedskæringerne rammer nemlig også aktive og internationalt anerkendte forskere inden for grundvand og geovidenskab – forskere, der i dag bidrager med nødvendige data til digitale informationsplatforme og levering af effektive løsninger på nogle af de største udfordringer for grøn omstilling, samfund og klima. 

Danmark har i mange årtier stået stærkt inden for vandforskning og -teknologi, men vores position er stærkt truet af den hurtige udvikling i Kina og andre verdensdele

I sidste ende stiller det også erhvervslivet, der skal levere løsningerne, ringere. 

Eksempelvis lukkes dansk deltagelse i koordineringen af det store EU-partnerskab “Water 4 All – water security for the planet”, der over ti år planlægger årlige forsknings- og innovationsprogrammer til mere end en milliard kroner, stort set helt. 

Timingen er bemærkelsesværdig. 

På et tidspunkt, hvor Danmark har økonomisk råderum og samtidig har stigende problemer med at sikre rent drikkevand, et robust vandmiljø og en effektiv grøn omstilling, tvinges ministerierne til at skære i fagmiljøer, der indhenter data, udvikler viden og værktøjer til at løse problemerne og gør dem frit tilgængelige for alle. 

Danmark har i mange årtier stået stærkt inden for vandforskning og -teknologi, men vores position er stærkt truet af den hurtige udvikling i Kina og andre verdensdele. 

Forskning på verdenskortet

Forskerne har i de seneste årtier sat dansk grundvandsforskning på verdenskortet, og de spiller en central rolle i både EU’s og FN’s arbejde med bæredygtig udnyttelse af vand og naturressourcer. 

At svække dette miljø er ikke blot en risiko for Danskernes drikkevand og vandmiljø – det er et tab af knowhow og international position, som danske virksomheder og myndigheder ellers kunne omsætte til vækst og indflydelse.

Danmarks styrke på vandforsyningsområdet har længe været en kombination af høj viden og effektive tekniske løsninger. Når vi mister forskningskapacitet på et område, der er så afgørende for klima, miljø og forsyningssikkerhed, risikerer vi at sætte vores grønne konkurrencekraft over styr.

Den nye EU-strategi for vandresiliens fra juni måned søger at håndtere de mange vandudfordringer, som Europa står over for i de kommende år, herunder klimaændringer, trusler mod infrastruktur og forurening af vandmiljøet – og samtidig øge Europas konkurrenceevne.

Eksempelvis hedder det i rapporten: “Investering i bæredygtig vandforvaltning og innovation vil styrke Europas virksomheder og øge konkurrenceevnen. Fem af de ti største globale risici på lang sigt for virksomheder, som Det Verdensøkonomiske Forum har udpeget, er vandrelaterede” 

Hvis regeringen vil sikre vækst, erhvervslivets muligheder for at bidrage til den grønne omstilling og beskytte vores drikkevand, bør den investere i – ikke afvikle – den viden, der giver Danmark et forspring.

Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis