Efter klima ser det ud til, at det næste fokuspunkt for bæredygtighed bliver biodiversitet. Både investorer og selskabsbestyrelser betragter i stigende grad naturen som noget, også erhvervslivet skal beskæftige sig med.
Interessen understøttes af politiske målsætninger og regulering. På FN’s konference om biodiversitet, COP15, i december 2022 indgik verdens lande en historisk aftale om at beskytte og genoprette verdens biodiversitet.
Der blev sat en række mål for 2030, for eksempel helt at stoppe tilbagegangen i særligt vigtige naturområder, at genetablere 30 pct. af de truede økosystemer samt begrænse brugen af gødning og farlige kemikalier. Tilsvarende har EU vedtaget en strategi for biodiversitet, der blandt andet vil udvide Europas beskyttede naturområder betydeligt. Biodiversitet indgår også som et af målene i EU’s taksonomi for bæredygtig finansiering.
“Bestyrelsens ledestjerne for biodiversitet kan ligesom på klimaområdet være virksomhedsformål og væsentlighed
Baggrunden er, som de fleste ved, en dramatisk tilbagegang i jordens biodiversitet, hvor stadig flere dyre- og plantearter uddør i takt med, at den frie natur forsvinder. Situationen sammenlignes med den masseødelæggelse, der foregik efter det meteornedslag for 70 mio. år siden, hvor dinosaurerne forsvandt.
De fleste bestyrelser står nok noget famlende over for opgaven. De mangler overblik og kompetencer, og de har i forvejen rigeligt at gøre med at omstille sig fra fossile brændstoffer til bæredygtig energi. Man anlægger firmahaver og planter skov. Nogle har givetvis svært ved at forstå, hvorfor de nu skal bruge tid og penge på den slags i en situation, hvor virksomhedens økonomiske bæredygtighed måske er udfordret.
Alligevel viser erfaringerne fra klimaområdet, at det er klogt at være på forkant med udviklingen.
Bestyrelsens ledestjerne for biodiversitet kan ligesom på klimaområdet være virksomhedsformål og væsentlighed (materiality): På hvilke områder påvirker virksomhedens kerneforretning i særlig grad biodiversiteten, og på hvilken områder kan den aftagende biodiversitet påvirke virksomheden?
I en global shippingvirksomhed står havmiljøet centralt. I et supermarked kan det være indkøb af soja fra tropiske regnskovsområder. Inden for medicinalindustrien kommer mange virksomme stoffer fra planter og dyr, så faldende biodiversitet er et problem, og samtidig kan der være udfordringer med plast og affaldsstoffer, der skader dyre- og plantelivet.
Man kan også hæfte sig ved, at biodiversitet hænger sammen med andre globale problemer som klimaforandringer, kemisk forurening med f.eks. sprøjtemidler eller knaphed på ferskvand, så en indsats på disse områder medvirker også til at bremse faldet i biodiversiteten.
Selv om verdens største selskaber gør alt, hvad de kan, og selv hvis det lykkes at afværge klimakrisen, vil tilbagegangen i biodiversiteten dog givetvis fortsætte. Biodiversitetskrisen har andre årsager og vil kræve andre løsninger.
Problemerne er størst i de tropiske udviklingslande, navnlig i regnskovsområderne, hvor biodiversiteten er størst, men hvor der ikke er meget international erhvervsaktivitet. De sidste rigtige naturområder svinder hastigt som følge af befolkningstilvækst, urbanisering samt vækst i landbrug og minedrift. Fattigdom og dårlig økonomi betyder, at det er nærmest umuligt at skaffe tilstrækkelige ressourcer til at bevare regnskoven.
Amazonas er måske det bedste eksempel, men biologerne har udpeget 36 mindre brændpunkter (hotspot) som Madagaskar, Mellemamerika og de tropiske Andesbjerge, der ifølge National Geographic tegner sig for kun 2,3 pct. af klodens areal, men 44 pct. af verdens planter og 35 pct. af landjordens hvirveldyr, der typisk kun findes netop her. Brændpunkterne har allerede mistet mere end 70 pct. af deres vegetation og er på vej til helt at forsvinde.
Hvis man virkelig skal gøre en forskel for verdens biodiversitet, skal man gøre det i brændpunkterne og ikke i Nordsjælland, selv om der også kan gøre noget her. Men da store multinationale selskaber ikke i videre omfang er til stede i brændpunkterne, skal der andre aktører på banen.
Desværre ligger de truede områder ofte i meget fattige lande, der er plaget af svage stater og sociale konflikter og derfor ikke har ressourcer til at gøre ret meget selv. Fonde, frivillige organisationer og velmenende rige lande kan med relativt små midler gøre en forskel.
I Pluto Naturfonden, hvor jeg er formand, forsøger vi at gøre en forskel gennem projekter i Ecuador, Madagaskar og Guatemala. Men vi er en lille fond, så vores donationer har i den store sammenhæng en forsvindende lille effekt. Der er virkelig brug for alle gode kræfter – også fra erhvervslivet – hvis der for alvor skal ske noget.
