Den amerikanske iværksætter Elon Musk har budt 46 mia. dollar for Twitter, og alt tyder på, at den indflydelsesrige teknologiske platform snart er i hænderne på en excentriker.
Elon Musk er ekstraordinær:
Han er både videnskabelig og kommercielt dygtig. Han er en ideologisk forsvarer af ytringsfrihed – trods store interesser i Kina – han kommer med budskaber, som er mærkelige – og nogle gange uforståelige – han er i et løbende slagsmål med USA's børsmyndigheder, han vil redde jordens klima og han vil kolonisere Mars, og han har flere end 80 mio. følgere på Twitter, hvoraf mange nærmest tilbeder ham som en religiøs figur.
Det er nemt at forstå, at mange diskuterer: Hvad vil Elon Musk med Twitter?
De mest presserende spørgsmål handler om de mulige konsekvenser for den demokratiske debat, men bag de spørgsmål venter andre vigtige spørgsmål.
For det første må vi se de globale tech-platforme i et nyt perspektiv.
De er magtfulde og sårbare. På samme tid.
De er i løbet af forbløffende få år blevet en kritisk infrastruktur i vores samfund, og deres algoritmer kender os næsten bedre, end vi kender os selv.
Vi lever vores liv igennem disse platforme, men de er også virksomheder, og når de ikke har en lønsom forretningsmodel, så gør de sig sårbare.
“Dette kan vende op og ned på kendte magtstrukturer i erhvervslivet
Trods sin unikke position har Twitter ikke evnet at forny sig selv. Den rebelskhed som Twitter tidligere stod for, den er gået tabt, og det forklarer, at Twitter kunne blive udsat for et fjendtligt overtagelsesforsøg.
Det er så vidt vides første gang, at en af de virkelig indflydelsesrige tech-platforme bliver handlet på den måde. Nu er den i hænderne på en excentriker, og hvis han taber interessen, kan han sælge den, til hvem han har lyst. Hvad synes vi om det?
For det andet ser vi en ny værdiskabelse i erhvervslivet. Vi ser, at tech-virksomheder som Microsoft, Google, Amazon og Apple m.fl. kan udvikle sig ekstraordinært. Tesla, hvor Elon Musk er medejer, er et ekstremt eksempel.
Det har i løbet af forbløffende kort tid gjort Elon Musk til verdens rigeste mand. Han kan og vil træffe kontroversielle beslutninger, som ikke engang det etablerede amerikanske erhvervsliv er vant til. Han opfører sig, som det passer ham, og respekterer ikke traditionelle spilleregler, og vi må forberede os på, at dette i praksis kan vende op og ned på kendte magtstrukturer i erhvervslivet og i samfundet.
Her i landet ser vi også, at tech-virksomheder skaber store værdier på kort tid.
Unity Technologies blev skabt i en kælderlejlighed på Nørrebro i 2004 og blev børsnoteret i New York i 2020 til en børsværdi på 129 mia. kr., mens børsværdien af Danske Bank på samme tidspunkt var 72 mia. kr.
Der er stor forskel på de fredelige stiftere af Unity Technologies og Elon Musk, absolut, men eksemplet viser, at vi også i dansk erhvervsliv ser, at teknologi kan ændre mange års kendte dynamikker, når det gælder værdiskabelse.
Elon Musks overtagelse af Twitter fortæller os, at der gælder nye vilkår for erhvervslivet, som vi skal lære at forstå.
