Det sker, at venner og bekendte spørger om aktieinvestering. Især i øjeblikket. Mine svar er som regel skuffende og kedelige. Jeg nævner ikke selskaber eller investeringsidéer. De få gange, jeg er kommet til at gøre det, har jeg bittert fortrudt (I ved, hvem I er). Hvis du behandler aktier som væddeløbsheste, så gør du det forkert.
“Mit råd er som regel følgende: Selv om du ikke generelt skal prøve at time markedet, er det værd at købe ekstra ind, når verden er i brand. Det kræver selvfølgelig is i maven.
Jeg undgår også at sige noget om markedstiming. Det er svært at time markedet, og det er ikke nemmest for privatinvestorer med begrænset tid og erfaring med markeder og økonomi. Det er ikke fordi, jeg er en effektiv markedsfundamentalist.
Det er muligt at opnå informationsfordele. Og man kan opnå ekstra afkast på afgrænsede dele af markedet med afgrænsede strategier, der udnytter de informationsfordele. Men det kan i sagens natur ikke være nemt.
Derfor er langt de fleste investorer bedst tjent med ret passive aktiestrategier. Mit råd er som regel følgende: Selv om du ikke generelt skal prøve at time markedet, er det værd at købe ekstra ind, når verden er i brand. Risikopræmien i aktier er ikke altid den samme. Når verden er usikker, bliver mange investorer mere bange for markedsrisikoen, og markedet falder.
Det giver en gang imellem situationer med store fald i kurserne. Det er som regel en god idé at købe ind i de perioder, ligesom det er en god idé at købe lidt ekstra ruller toiletpapir i Netto, når de er på slagtilbud.
Du kan selvfølgelig aldrig vide, hvornår uroen i markedet og usikkerheden forsvinder. Men på et tidspunkt gør den det, og markedet kommer tilbage. Sidste år var endnu et eksempel. Det kræver selvfølgelig is i maven. Men hvis du ikke har is i maven, er aktier ikke for dig.
I forlængelse af det er det vigtigt ikke at se på sin aktieportefølje for tit. Aktieinvestering er ikke et væddeløb, og selv store udsving og tab bør ikke påvirke din strategi. Problemet med at følge markedet for tæt er ikke bare, at det kan få dig til at gå i panik over tab og sælge billigt. Det får dig også til at handle for meget. Og for private er handelsomkostningerne stadigt latterligt høje i alt for mange banker.
Af samme grund bryder jeg mig ikke om investeringsforeninger. Aktive investeringsforeninger slår i gennemsnit ikke markedet, og de er alt for dyre. Salgsargumentet er altid, at de er eksperter, og at de sikrer risikospredning.
Realiteten er, at du er bedre tjent med at købe helt tilfældige aktier, og at der ikke skal mere end ti-15 forskellige aktier ind i porteføljen, før langt det meste af risikospredningen er på plads. Aktieinvestering er et af de få områder, hvor gør-det-selv-folket gør det lige så godt. Og til en markant lavere pris.
Og sidst men ikke mindst – lad være med at være bange for aktier. På lang sigt giver aktier markant højere afkast end kontanter og obligationer. I de 120 år fra 1900 til 2019 har europæiske aktier leveret 4,3 pct. i årligt merafkast relativt til inflationen, mens obligationer kun har giver 1,3 pct. om året. Og det er ikke fordi, de 120 år har været rolige og stabile i Europa.
Det har givet en massiv forskel over lange horisonter med en 156-dobling af en aktieinvestering siden 1900 i faste priser mod kun en femdobling for obligationer. Man bliver pænt betalt for at tage de tab på 30-40 pct., der kommer en gang imellem i aktierne. Og med renter på de nuværende niveauer er du næsten garanteret et negativt realafkast på kontanter og obligationer fremadrettet. Det bliver ikke svært at slå for aktier – i hvert fald ikke på lang sigt.
