Det skal være mere acceptabelt som leder at fælde en tåre offentligt. Da Finlands nu tidligere statsminister, Sanna Marin, af uransalige årsager skulle undskylde for at være blevet fanget i at danse til en fest, blev hun overvældet af sine følelser. Tårerne fyldte hendes øjne; Stemmen dirrede, mens hun forklarede, hvorfor hun vovede være festlig i sin fritid. Nu er jeg ikke nødvendigvis enig med Sanna Marin politisk, så for politisk ligevægt vil jeg også drage tilbage til 2019.
Her måtte Theresa May fratræde posten som premierminister efter et dramatisk brexit-kaos, der opslugte hendes tid som leder. Mens tv-stationer verden rundt transmitterede Mays afsked, knækkede hendes stemme under følelsespresset. For mig er Theresa May og Sanna Marin begge forbilleder. Ikke på grund af deres politik – men fordi de turde vise deres følelser i en voldsomt presset situation foran rullende kameraer. Og endnu vigtigere: Foran hele den befolkning, de var ledere for.
Alt for længe synes idealet for ledere at have været et stadie af følelsesløshed: At være som stenstatuer, der møder op, udfører deres arbejde og går hjem uden at afsløre deres følelser. Men – det er et forældet ideal, som trænger til at blive aflivet.
Igennem min karriere har jeg været heldig at arbejde med nogle dygtige ledere, som viser deres følelser for deres medarbejdere og i ledelsessammenhænge. Det har været følelser, som har omhandlet sårbarhed i svære situationer eller glæde i positive situationer. Det har inspireret mig utroligt meget. Ikke fordi, der har været mange af dem, men de enkelte, der har været, er nogle, jeg husker.
Medarbejdere inspireres af ledere, der “mander sig op” til at vise følelse. Netop mænds evner og muligheder for at give plads til deres egne følelser vender jeg tilbage til. Min personlige oplevelse er generelt, at kvinder er bedre til at acceptere, at følelser kommer til udtryk i selskab med andre – også på arbejdspladsen. Og ifølge forskning kan det være en stor fordel for en leder at være åben og forklare sine følelser:
“Derudover oplever jeg hos mine medarbejdere, at hvis jeg tør vise mine følelser, tør de også være mere sig selv
På den næsten hundrede år gamle og anerkendte handelsskole under Michigan University, Stephen M. Ross School of Business, arbejder professor og chef for skolens ledelsescenter, Lindred Greer. Hendes konklusion efter mange års forskning er klar: Åbenhed om følelser skaber troværdighed, styrker kommunikation, fremmer samarbejdet – og dermed effektiviteten på teamet. Som leder har man et ansvar for at kunne navigere i sine følelser, som også er værd at pointere.
Som chef løfter du dit team ved at lade dem lære dig at kende som person. Man gør det nemmere at manøvrere rundt i hverdagen på arbejdspladsen, frem for hvis ens opførsel anses som værende irrationel og ustabil. Alle mennesker påvirkes konstant af vores følelser, og derfor skal vi ledere huske, at vores kolleger og ansatte har behov for konteksten: Hvorfor reagerer man, som man gør?
Derudover oplever jeg hos mine medarbejdere, at hvis jeg tør vise mine følelser, tør de også være mere sig selv. Professor Lindred Greer advarer desuden om, at interne magtkampe ofte kan opstå, hvis en boss’ adfærd fremstår uforklarlig for medarbejderne. Dertil glemmer mange, at det fysisk også kræver energi at gemme sig bag en facade.
Præcis det beskriver Dina Denham Smith, ledelsescoach, og Alicia A. Grandey, professor i psykologi ved Pennsylvania State University, i et indlæg på Harvard Business Review. Ovenikøbet kan det, at man undertrykker følelser, føre til, at man i frustration langer ud efter andre.
Herunder kommer vi ind på de maskuline og feminine værdier, hvor mænd ofte holder sig til de maskuline værdier og herved kan have svært ved at lukke følelserne ud. For de mandlige ledere, der skeptisk frygter, at deres medarbejdere mister troen på dem, hvis de lader følelserne komme til overfladen, peger forskning i en anden retning: Et studie fra 2018 i hvorvidt en grædende person blev anset for mindre kompetent. Næppe overraskende konkluderede undersøgelsen, at det ikke mindsker anerkendelsen af andre menneskers evner nævneværdigt, hvis man har set vedkommende græde. Faktisk vil flere betragte en som et varmere menneske. Og dét skader langt fra en moderne leder.
Derudover håber jeg, flere ledere med tiden vil turde vise deres følelser, også selvom de har mange tilskuere. Det gælder også kvinderne, der skal turde vise, de er kvindelige, og det er tilladt at være feminin på sin arbejdsplads og ikke gemme sig i jakkesætsuniformen. Lad os hylde de feminine værdier – lige meget hvilket køn du som leder er.
