ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Anne Stampes påstand om DTU i “Løvens Hule” holder slet ikke

Ifølge Anne Stampe er det kun få DTU-iværksættere, der kan finde ud af eksekvere deres idéer. En skrap misforståelse, mener Marianne Thellersen. Arkivfoto: Esther Kofoed Sørensen
Ifølge Anne Stampe er det kun få DTU-iværksættere, der kan finde ud af eksekvere deres idéer. En skrap misforståelse, mener Marianne Thellersen. Arkivfoto: Esther Kofoed Sørensen Esther Kofoed Sørensen

I kraft af mit arbejde holder jeg af at se, når tidligere DTU-studerende gæster DR’s investeringsprogram “Løvens Hule”. Sidste uge var ingen undtagelse – indtil én uheldig påstand ødelagde mit humør.

Påstanden faldt, da den tidligere DTU-studerende Markus Iversen pitchede sin højteknologiske gadgetløsning, der i realtid viser udsvingene i en investors aktie- og kryptokurser.

Panelets feedbackrunde kastede overvældende ros af sig – bl.a. fra iværksætteren Anne Stampe, der anerkendte de mange gode idéer, som udspringer fra DTU. Samtidig slog hun dog fast, at “(…) få af dem derudefra kan finde ud af at eksekvere på dem.”

Udtalelsen står nu uimodsagt tilbage – og det ærgrer mig. Ikke alene fordi den er ukorrekt. Også fordi den fremsagt i bedste sendetid sender et kontraproduktivt signal, der går stik imod alt, hvad DTU er og kan.

Anne Stampe overser, at når tidligere DTU’ere gang på gang dukker op i “Løvens Hule”, sker det af en grund

For at tegne et retvisende billede vil jeg derfor fremhæve, atden seneste analyse fra 2022 viser, at der i perioden 2008-19 blev skabt mindst 850 nye virksomheder fra DTU med en betydelig økonomisk aktivitet.

Langtfra enestående

Samtidig viser analysen, at DTU-virksomhederne vokser hurtigere og skaber flere job end andre sammenlignelige virksomheder. Eksempelvis havde de DTU-etablerede virksomheder fra 2012-15 en jobvækst på 129 pct., mens konkurrenterne lå på blot 31 pct. Endelig bør det fremhæves, at 40 pct. af de omtalte virksomheder er startet af studerende, mens 24 pct. er startet af nyuddannede.

Begge grupper er pga. et veludbygget innovationsøkosystem blevet bakket op, vejledt og hjulpet på vej i eksekveringen af deres idéer under deres uddannelse.

Markus Iversen er med sit produkt og sin person bestemt en ener, der skal hyldes, og jeg deler begejstringen over investeringen, han fik fra løverne Jesper Buch og Christian Arnstedt. Men et enestående eksempel på en iværksætter fra DTU, der er blevet til noget, er han ikke. Anne Stampe overser, at når tidligere DTU’ere gang på gang dukker op i “Løvens Hule”, sker det af en grund.

De er nemlig alle uddannet i et miljø, hvor der er vilje, kræfter og ressourcer til, at gode idéer bliver til reelle markedsløsninger.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis