Det er i høj grad internationale talenters fortjeneste, den danske økonomi har det så godt, som den har.
Siden finanskrisen har international arbejdskraft bidraget med 40 pct. af dansk bnp-vækst, og internationale medarbejdere udgør 75 pct. af de 265.000 flere lønmodtagere, der siden 2008 er kommet på det danske arbejdsmarked. Alligevel er der fra begge politiske fløje en berøringsangst for at lette adgangen til højtspecialiseret international arbejdskraft.
“Det næste skridt kan være, at den velkendte forskerskatteordning pudses af
Når emnet kommer op, er der straks en fløjpolitiker, der råber op om udlændingepolitiske spøgelser såsom lempelser eller social dumping. Jeg har kun hovedrysten til overs for de argumenter. For sandheden er, at vi har brug for mere international arbejdskraft.
Vi har et politisk ansvar for, at vi ikke spænder unødvendigt mange snubletråde ud for de dygtige danske virksomheder, der kæmper for at tiltrække talentfuld arbejdskraft. Venstre har allerede gjort en forskel ved at indføre en lavere beløbsgrænse for international arbejdskraft. Men vi skal videre.
Det næste skridt kan være, at den velkendte forskerskatteordning pudses af. Den kan give et ekstra skub til, at højtkvalificerede internationale medarbejdere kan træde ind på danske arbejdspladser.
Helt nye beregninger fra skatteministeriet viser meget klart, at en stor del af de højtkvalificerede internationale medarbejdere, der er ansat gennem forskerskatteordningen ikke ville have valgt Danmark til, hvis vi ikke havde haft denne ordning.
Og når ordningen er med til at tiltrække nogle af de specialiserede medarbejdere, vi i høj grad har brug for, kan det overvejes, om man skal skrue blot en lille smule på forskerskatteordningen, så det kan blive lettere for danske virksomheder, der har kraftig mangel på eksempelvis højtkvalificeret it-kompetencer, at rekruttere personer med disse færdigheder.
Det er afgørende for danske virksomheder, og vi kæmper for dem, fordi de er grundlaget for Danmarks vækst og velstand.
