Tvang er et ord, som ofte dukker up i den danske debat om barsel og øremærket orlov til fædre.
Rettighed er derimod det ord, som mange norske fædre bruger, når de fortæller om den øremærkede orlov, Norge som første land i Norden indførte i 1993.
Med de øremærkede barselsuger følernorske fædre sig i en stærkere forhandlingsposition– både over for en modvillig arbejdsgiver og/eller en mor, som ønsker at tage hele barslen selv.
Tiden på barsel sammen med det lille barnhar også givet fædrene en tro på, at de har en vigtig rolle at spillesom omsorgsperson for deres barn – og en tro på, at det kan de godt finde ud af. Danmark tog med barselsreformen i 2022 et stort skridt fremad i retning af en mere lige fordeling af mænd og kvinders barsel.
Fædres andel af den afholdte orlov er foreløbigøget fra 13,6 pct. i 2021 til 21,0 pct. i 2022.
Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden, baseret på tal for afholdt orlov med barselsdagpenge med fokus på samboende forældrepar, hvor begge er lønmodtagere. Mødrenes andel er tilsvarende faldet fra 86,4 pct. til 79,0 pct.
Barselsfraværet fra de danske arbejdspladser er altså stadig meget skævt fordelt mellem mænd og kvinder – selv om det går i den rigtige retning, og vi kan forvente, at fædrenes andel vil stige hen over de kommende år.
Det er godt for familierne, at fædre har fået bedre muligheder for at bruge tid med deres små børn. Men det er også godt for virksomhederne.
“Lige muligheder handler ikke om velgørenhed. Det er godt købmandskab, for diversitet i toppen giver gevinst på bundlinjen
To korte barselsperioder er bedre end én lang, lyder det fra Philip Rosenbaum, økonom ved CBS og forsker i barsel.
For medarbejderen er det lettere at komme tilbage på arbejde og med sit karriereforløb efter et halvt års barsel i stedet for et helt år. Det koster især dyrt for højtuddannede kvinder at tage meget lang barsel.
For arbejdsgiveren kan det både være dyrt og tidskrævende at rekruttere en ny medarbejder. Det gælder især for højt specialiserede medarbejdere.
Når barselsperioden er kortere, kan virksomheden bedre nøjes med at hyre en vikar eller lade andre medarbejdere overtage nogle af arbejdsopgaverne, mens deres kollega er på barsel.
En mere lige fordeling af kvinder og mænds barselsfravær fra arbejdspladsen vil bidrage til mere diversitet på ledelses- og bestyrelsesgangene i danske virksomheder.
Den skæve fordeling af barsel har nemlig i mange år stået i vejen for, at kvinder har haft lige muligheder for at blive forfremmet til ledere. Lige muligheder handler ikke om velgørenhed. Det er godt købmandskab, for diversitet i toppen giver gevinst på bundlinjen.
Samtidig er diversitet i organisationen blevet et konkurrenceparameter, når det handler om at rekruttere nye unge talenter. De unge vægter nemlig diversitet højt, når de vælger arbejdsplads.
Derfor må alle virksomheder, som har ambitioner om at rekruttere de bedste kandidater, sætte ambitiøse mål for at fremme diversitet på arbejdspladsen.
Vi kan godt være stolte over kvinders høje beskæftigelsesfrekvens her i Danmark. Det bidrager både til velstand i familierne samt arbejdskraft og talent til virksomhederne.
Men vi må samtidig erkende, at Danmark ikke altid er det foregangsland, vi helst ser os selv som, når det kommer til ligestilling.
Danmark har meget at lære fra erfaringerne med øremærket barsel i Norge, Island og Sverige.
I alle disse lande har fædre gennem mange år påtaget sig en betydelig større andel af barselsfraværet end her i Danmark. Et lille barn har stor gavn af, at både mor og far tager barsel.
Erfaringerne fra Island viser, at barnet opnår en tættere tilknytning til sin far, uden det går ud over tilknytningen mellem mor og barn.
Senere i opvæksten bliver det mere naturligt, at både far og mor kan tage barnets sygedage – i stedet for, at det primært er mor, som må ringe afbud til arbejdspladsen, når den lille er syg.
Lad os derfor som arbejdsgivere, ledere og kolleger bidrage til at fremme en udvikling, hvor fædre og mødre deler barselsugerne mere lige imellem sig.
Det være sig i overenskomstforhandlinger, ansættelseskontrakter og i samtalerne hen over frokostbordene på vores arbejdspladser.
