Life Science Rådet (LSR) er kommet med en lang række glimrende og ambitiøse anbefalinger. Kun ét af de små danske biotekselskaber var dog repræsenteret ud af rådets i alt 21 medlemmer. Og det, på trods af at to tredjedele af alle nye lægemidler i 2022 udsprang fra nye biotekselskaber, og at dette tal forventes at stige til 80 pct. over de næste få år.
Rigtig mange rigtig gode og relevante anbefalinger, herunder følgende kernemålsætning: “Danmark skal via et sammenhængende innovationsmiljø være det land i Europa, som udklækker og udvikler flest levedygtige startups inden for life science …” Men der manglede bogstaveligt talt noget helt basalt.
Glp-1 – peptidhormonet bag Novo Nordisks fedmeguldæg, Wegovy, som er skyld i, at hele Danmark ikke er i nulvækst – blev opdaget i 1983 af den amerikanske forsker John Eng. Samtidig var den danske grundforsker Jens Juul Holst også helt afgørende i den tidlige forskning på området. Dette er blot ét af utallige eksempel på, at excellent grundforskning er af grundlæggende betydning for opdagelse og udvikling af nye lægemidler.
Men hvorfor er der så ingen anbefalinger fra LSR om, at danske universiteter skal begynde at finansiere deres egne life science-forskeres driftsudgifter til grundforskning? Lige nu får de – som de færreste måske ved – nul kroner af deres arbejdsgivere. På ETH i Schweiz får professorerne over 7 mio. kr. årligt af deres arbejdsgivere til at forske for – ud over deres løn. Danske universiteter er derfor end ikke at finde på top-100-listen i anerkendte “The Times Higher Education Subject Rankings” for 2024 over globale universiteter, hvor Schweiz har flere af sine universiteter i top-20 – alle foran de danske. Der er fremragende forskningsmiljøer i Danmark, men de finansieres stort set i dag alene af private fonde som f.eks. Novo Nordisk Fonden. Og det, på trods af at Danmark er foregangsland i OECD på at bruge skattekroner på uddannelse. Men uden excellent grundforskning, ingen excellente biotekselskaber. I hvert fald ikke i Danmark. Sådan er det jo.
LSR anbefaler som eneste skattetiltag at afskaffe fantomskatten, hvilket er lige så ufatteligt indlysende, som det er ufatteligt, at den nogensinde blev indført. Man har med forskerskatteordningen erkendt gennem mange år, at udenlandske forskere (og fodboldspillere) må skattediskrimineres for at tiltrækkes Danmark. Det er også et faktum, at mange forlader landet igen, når ordningen – der er stærkt ydmygende for højtbeskattede danske forskerkolleger – udløber. 70 pct. af unge vækstvirksomheder skabt siden år 2000 har forladt Danmark, når de når en vis størrelse og mangler kvalificeret arbejdskraft. Grunden er det høje danske (top- og top-top-) skatteniveau.
Men hvad med biotekiværksætterne? Dem, der sætter hele life science-værdikæden i gang og starter de nye biotekselskaber baseret på excellent grundforskning? Dem, der i årevis sætter karriere og pengepung på spil til en ussel løn, med et fromt håb om at deres idéer ad åre evt. bærer frugt? Dem, som kun får en bar r.. at trutte i, hvis det mislykkes?
Som tak for at tage risiko betaler tilsvarende iværksættere i Schweiz 0 pct. i skat ved salg af deres stifteraktier. I Sverige er det 30 pct. Men i Danmark betaler de hele 42 pct. – eller næsten det dobbelte af OECD-gennemsnittet. Altså ca. det samme som en tryg og glad dansk lønmodtager. Mon danske politikere derfor tror, at danske iværksættere er blottet for forretningssans, og at vidtløftige politiske skåltaler er nok til at motivere dem til at etablere life science-virksomheder i Danmark? Måske skulle regeringen også tænke lidt over, om skat ikke også er en vigtig faktor for, at vores store fondsejede medicinalselskaber bevarer deres hovedkvarterer her i Danmark?
Skat har enorm betydning for ambitionen om at blive foregangsland i life science. Men hvorfor har LSR bortset fra den vanvittige fantomskat så ikke anbefalet andet om skatteforhold? For ellers er det jo ikke i Danmark, at højtkvalificerede forskere og iværksættere flokkes, så Danmark kan blive “det land i Europa, som udklækker og udvikler flest levedygtige startups inden for life science”. Sådan er det jo.
Danmark er bestemt – og velfortjent for Novo Nordisk – på det globale landkort, fordi Wegovy lige nu er verdens hurtigst voksende lægemiddel. Men vi er desværre hverken på landkortet på grund af vores velfinansierede life science-grundforskning eller på grund af attraktive vilkår for internationale life science-iværksættere og højt kvalificeret forskningspersonale. Hvis vi var det, behøvede vi formentlig heller ikke alle LSR’s gode anbefalinger.
