ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Landbrugspakken kommer til at påvirke hele erhvervslivet”

Den grønne trepart vil bl.a. betyde, at Danmark bliver det første land i verden til at pålægge landbruget en CO2-afgift. 
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Den grønne trepart vil bl.a. betyde, at Danmark bliver det første land i verden til at pålægge landbruget en CO2-afgift. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

De kommende dage vil der helt sikkert komme masser af holdninger for eller imod resultatet af den grønne trepart – eller landbrugspakken. Nogle vil mene, at det er for lidt og for sent. Andre vil mene, at det er for stor byrde at lægge på landbruget.

Uanset hvad så må det konkluderes, at pakken kommer til at have en markant indflydelse på klimaudledninger, vandmiljø, biodiversitet og adgang til natur i Danmark. De fleste parter i forhandlingerne kaldte da også aftalen for historisk.

Nogle nøgletal fra aftalen: 1) 40 mia. til etablering af Danmarks Grønne Arealfond til etablering af bl.a. 250.000 hektar skov inden 2045, 2) strategisk jordopkøb af 140.000 hektar lavbundsjord inden 2030 samt 3) ny CO2 afgift til landbrug på netto 120 kr. pr. ton CO2 fra 2030, stigende til 300 kroner fra 2035 – den første CO2-afgift på landbruget i verden.

Parallelt med den nye danske naturpakke har EU vedtaget en række direktiver, der pålægger dansk erhvervsliv rapportering og forbedringer på klima, biodiversitet, udledninger og beskyttelse af naturen generelt.

Det er et for snævert fokus at se den nye danske naturpakke som en landbrugspakke

Derfor er det et for snævert fokus at se den nye danske naturpakke som en landbrugspakke. Den kommer tværtimod til at skabe et meget større og mere konkret fokus på naturen i Danmark – og herunder de danske virksomheders påvirkning af den danske natur.

Via landbruget rammer man også hele værdikæden for den danske fødevareproduktion – hvilket omfatter rigtig mange danske virksomheder, lige fra små landbrug over fødevareproducenter til de store detailkæder.

Og generelt må vi formode, at der kommer mere konkrete krav og fokus på naturen i resten af erhvervslivet.

Klimaet har i flere år været et fokusområde i mange danske virksomheder. Med den nye naturaftale kan man forvente, at de øvrige centrale områder af naturen – biodiversitet, forurening og naturopretning – bliver en del af danske virksomheders ordforråd.

Og det vil give god mening, da disse begreber anvendt rigtigt vil styrke virksomhedernes økonomi. Alle virksomheder bør omfavne den nye aftale. Arbejdet med naturen skal ses som en god investering og ikke en omkostning.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis