Efter et sølle 2022 er europæiske data i bedring, og stemningen stiger på tværs af både business surveys og forbrugertillidsundersøgelser. Europæiske aktier er steget markant siden oktober – og for en gangs skyld mere end amerikanske.
Rentespændet mellem dollaren og euroen er indsnævret, og euroen er steget mere end 10 pct. over for dollaren på blot fire måneder. Der er forår i luften i Europa allerede – både i økonomiske data og finansielle markeder.
Når man ser tilbage, er det måske ikke så overraskende. I efteråret, da naturgaspriserne eksploderede, og inflationen steg lodret, faldt tilliden hos både forbrugere og virksomheder som en sten. Tyske virksomheders tillid til fremtiden – som målt af IFO – var værre end i 2008. Men i realøkonomien var det ikke så galt.
Boligmarkedet og til dels vareforbruget var ramt af stigende inflation og renter, men servicesektoren var ikke færdig med genåbningsboomet efter corona.
“Og arbejdsmarkedet har derfor haft det fint med ledighed, der forbliver nær rekordlave niveauer. Så med et kollaps i naturgaspriser og faldende inflation er det ikke så mærkeligt, at stemningen pludselig er i bedring igen.Inflationschokket er vendt rundt,
og finanspolitikken er lempet markant, men det ændrer ikke ved, at den underliggende inflation i Europa
er eksploderet
Vi kan ikke både have rekordlav forbrugertillid og rekordlav ledighed på samme tid i ret lang tid. Og slet ikke når europæiske politikere beslutter sig for at kompensere husholdninger og virksomheder via nogle af de største finanspolitiske lempelser nogensinde.
Betyder bedringen i tillid og i stemningen i markederne, at faren for recession er ved at drive over, og at vi allerede er på vej ind i et nyt opsving? Svaret er “næppe”. Inflationschokket er vendt rundt, og finanspolitikken er lempet markant. Men det ændrer ikke ved, at den underliggende inflation i Europa (og hele OECD-området) er eksploderet, og at lønvæksten er steget og er alt for høj.
Vi estimerer, at kerneinflationen i Europa stadig er omkring 6 pct., og selv i bedste fald er det svært at se den komme ned på 3-4 pct. hurtigt. Paradoksalt nok betyder faldet i naturgaspriserne og de massive finanspolitiske lempelser, at udsigterne til acceptabel underliggende inflation er blevet længere. ECB kan ikke køre med 2-3 pct. i rente, samtidig med at lønvæksten – ifølge ECB’s egne prognoser – er på vej mod 5 pct.
I den situation er der ingen “bløde landinger”, hverken for Europa eller USA. Vi har lige lært, at lav ledighed og lav inflation er et pengepolitisk fatamorgana.
I korte perioder kan det se ud, som om vi kan køre økonomien med rekordlav ledighed og lav inflation – men det holder ikke på længere sigt. Bedre data nu båret af finanspolitiske gaver kommer i den sidste ende kun til at betyde højere renter og mere pres på boligmarkederne – og privatforbruget.
Det er et falsk forår, vi har gang i. Recessionen kommer i løbet af 2023. Vi har næppe set bunden i aktiemarkedet – og måske endda end ikke toppen i renterne.