Her over efteråret har flere medier afdækket, hvordan de nye stramninger til lov om forbrugslånsvirksomhed, der bl.a. skulle tage et opgør med de såkaldte “pizzalån” – dvs. forhindre unge i at købe pizzaer med delbetalinger fra virksomheder som den, jeg selv er direktør for – har sejret ad helvede til:
Pensionister bliver nu afvist til køb af briller, gangbesværede bliver nægtet at købe en elscooter, almindelige lønmodtagere bliver afvist i søgen efter en ny mobiltelefon, og forleden talte jeg med en cykelhandler, der månedligt mister i omegnen af 1,5 mio. kr. i omsætning, netop fordi hans kunder ikke længere kan kreditgodkendes til køb af en cykel.
Senest har ministeren endelig åbnet op for at se på loven, der skulle have været en “Lex Pizza”, men i virkeligheden endt som en “Lex Læsebrille”, “Lex seniorscooter” etc. – og tilbage står vi flere og undrer os:
Hvorfor har man været så forhippet på at stramme skruen over for et i forvejen reguleret marked frem for at fokusere på det uregulerede “grå lånemarked”, der lige nu har kronede dage på eks. Facebook og Mobilepay?
Sidstnævnte kommer jeg tilbage til, men det starter for mig at se med, at man i opløbet ikke har formået at skille skidt fra kanel og forstå, hvem og hvad der udgør det rigtige problem, for hvorfor skal lovlydige fintech-virksomheder gøres til genstand for unødig problematik?
Måske ligger der en snert af banklobbyens misundelse over for fintech-virksomhedernes succes bag. Måske er det endda fordi, at man blandt bankerne reelt gerne vil fratage forbrugerne muligheden for at tage små lån, da det ikke er big business, hvilket eks. ses udtrykt ved, at kassekreditterne i dag typisk er langt større end for ti og 20 år siden, hvor man som forbruger nemt kunne få en kassekredit på fem og ti tusinde kroner.
Eller måske har det noget at gøre med, at man fra lovgivernes side simpelthen ikke har gjort sin research godt nok, hvilket bliver mere end tydeligt, hvis man kaster et blik på høringsindkaldelsen og navnlig den dertilhørende høringsliste:
Hvad har Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Akademisk Arkitektforening, Parcelhusejernes Landsforening og Kommunekredit til fælles med hinanden, spørger du?
Det skal jeg sige dig: De er alle som én på høringslisten over +100 parter, som man åbenbart mener havde relevant input til hørings-forslaget, imens hverken min egen virksomhed eller for den sags skyld nogle af vores konkurrenter fremgår af høringslisten. Heller ikke forbrugslånsvirksomheder som eks. Nordea Finans, som over for Ekstra Bladet kalder stramningen af loven for “et skråplan”, er at finde på listen over høringsparter.
Det er helt til hest og bærer vidnesbyrd om, at forudsætningerne for at skabe de rigtige lovgivningsmæssige rammer langtfra er til stede, hvis man bruger ressourcer på at spørge dybest set uvidende parter til råds frem for at forhøre sig hos dem, der rent faktisk beskæftiger sig med området.
Når hverken jeg eller for den sags skyld mine kollegaer i branchen har givet lyd fra os i sagen før nu, er det ganske enkelt fordi, at markedet har været med os: Faktisk hilser vi selv den øgede regulering velkommen, idet de skærpede krav til kreditværdighed netop er med til at holde dårlige betalere ude, der for os er og bliver dårlig forretning.
Det regulatoriske slag om “pizzalån” er m.a.o. endt som blot en symbolsk sejr, og nu kommer vi tilbage til min oprindelige pointe, for intet sted er dette blevet mere tydeligt, end på det grå lånemarked, der stortrives i bl.a. grupper på Facebook, og som bliver faciliteret via eks. Mobilepay:
Som lektor Bjarne Astrup Jensen fra CBS sagde til mig for nyligt: Det var “rockernes festdag”, da man vedtog ÅOP-loftet og strammede loven om forbrugslånsvirksomheder. Lånemarkedet forsvinder nemlig ikke ved, at man regulerer det; det flytter bare over på nye ikkeregulerede platforme, hvoraf nogle tilmed praktiserer deres eget “juridiske regelsæt” for gældsinddrivelse.
Og jeg fatter ikke, hvordan dette har undsluppet mediernes og politikernes opmærksomhed i så lang tid; at myndighederne enten ikke gør sit til at håndhæve lovgivningen på området for såkaldte peer2peer lån mellem private, der netop også er omfattet af ÅOP-loftet, eller simpelthen endnu ikke har de juridiske værktøjer til at gøre noget ved sagen.
Derfor: Nu hvor ministeren vil se på loven, så brug energien på et opgør med det grå lånemarked på Facebook og rockerlån via Mobilepay i stedet frem for at prøve at finde huller i osten på fintech-virksomhederne, der allerede er underlagt og stærkt reguleret af Finanstilsynet.
Det er her, fokus bør ligge, hvis man vil hjælpe forbrugeren – og ikke bare tækkes bankerne.
