“The glass cliff” er et dokumenteret begreb, der beskriver situationer, hvor kvinder (og minoriteter) udpeges til ledende stillinger i tider med krise, høj risiko og manglende opbakning, hvorfor chancen for at opnå succes er mindre.
Glasklippe-effekten bidrager dermed til at fastholde kønsbias hos både mænd og kvinder om, at kvinder er dårligere ledere end mænd.
Begrebet udvider det mere velkendte begreb, glasloftet, som refererer til usynlige barrierer, der hindrer kvinder og minoriteter i at nå topledelsesposterne.
Glasklippen er dermed en slags dobbelt-whammy, hvor kvinder først skal bryde gennem glasloftet for så at stå på kanten af en glasklippe, hvor deres chance for succes er begrænset – ikke af deres kompetencer, men af de omstændigheder, som de skal lede under. Glasklippen er altså metafor for både et usikkert fundament og en svær balanceagt.
Oplever mænd også dette? Ja. Men ikke så ofte som kvinder. Årsagerne er kønsbias og udforskes f.eks. i bogen The Class Cliff på baggrund af mere end 20 års research.
Samme kønsbias gør, at flere mænd end kvinder udpeges til topposter generelt og dermed oftere i ikkekriser, hvor de har mulighed for at skabe stabilitet omkring deres lederskab både internt og eksternt. En opgørelse fra AE i 2024 viser, at 86,4 pct. af administrerende direktører i Danmark er mænd.
En vigtig forudsætning for at lykkes som leder er muligheden for at etablere sit ledelsesnarrativ bl.a. ved at skabe synlighed, sikre ressourcer (økonomi og kompetencer) samt opbakning og omdømme, både internt og eksternt.
Hvis kvindelige topledere har mindre mulighed for dette end mandlige, forstærkes den kønsstereotype fortælling om, at kvinder er dårligere ledere end mænd. Vi får dermed en situation, hvor strukturel kønsulighed gøres til et individuelt problem. Alligevel viser undersøgelser, at kvindelige ledere klarer krisetider bedre.
Problemet er således ikke, at kvinder udpeges til ledere i krisetider. Problemet er, at kvinder på grund af kønsbias ikke ses som default-ledere fra start, og at de, når de udpeges, bliver udpeget med dårligere forudsætninger for at lykkes.
“Problemet er, at kvinder på grund af kønsbias ikke ses som default-ledere fra start
Resultatet er bl.a., at kvinder i højere grad end mænd stagnerer i støttefunktioner til mandlige ledere, lige der under glasloftet. Se f.eks. på andelen af kvindelige mellemledere i Danmark.
En opgørelse fra DI fra 2024 for den private sektor viser en andel af kvindelige heltidsansatte på 32,5 pct., en andel af kvindelige mellemledere på 33,6 pct., og en andel af kvindelige administrerende direktører på 15,5 pct.
Harris’ rolle var at støtte Biden i at blive præsident. Sammen kunne de appellere til flere vælgere – og planen virkede. Biden blev valgt, men Harris blev usynlig. Modsat Biden selv, der i rollen Obamas vicepræsident fik masser af synlighed og anerkendelse.
Nu peger Biden på Harris i en krisetid. Ikke af egen vilje, men af nød. Det er ikke bare en glass cliff-situation: Det er mangel på rettidig omhu, som underminerer Harris og den fælles sag.
At vide, hvornår man skal stoppe, er en afgørende evne for alle ledere. Kom egoet i vejen for Biden?
Ledere ønsker en værdig afslutning på karrieren med et stærkt eftermæle. Men få ser tids nok, at nøglen til netop det ligger i at sikre gode vilkår for et succesfuldt generationsskifte, der fremtidssikrer det, man er sat til at lede – ikke sig selv.
Ledere, der fokuserer på en god begyndelse for den næste generation, skaber et stærkere eftermæle end ledere, der fokuserer på at afslutte egen karriere på “toppen”.
Biden kunne aktivt vælge at træde af. Selv vælge Harris som præsident. Fuld opbakning. Fuld tillid. Give hende muligheden for at køre kampagne for præsident som præsident – og med den frihed, magt og ansvar, det fører med sig. Redskaber hun i den grad kunne bruge i en kampagne, hun ikke selv har formet, men arvet.
Tilbage står Harris i stedet og skal loyalt køre kampagne i skyggen af Biden og hans mistede troværdighed i egne rækker.
Samtidig skal hun på kort tid vinde nye vælgere og tegne konturerne af sit kandidatur og sin person – som på grund af bias mod hendes køn og etnicitet vil møde kritik. Nok har hun brudt glasloftet, men hun betaler også prisen.
Alligevel har hun valgt at sige ja. Hun har stillet sig på kanten af glasklippen. Det er stærkt og modigt lederskab, som kan gavne amerikanerne og verdenssamfundet.
