Der er sket meget godt for kvinder i de seneste årtier. Vi udgør i dag omtrent en lige så stor del af arbejdsstyrken som mænd. Flere kvinder end mænd tager i dag en videregående uddannelse.
Og kigger vi på folkestyret, så slog vi i 2023 rekord med 76 kvindelige folketingsmedlemmer svarende til en andel på 43 pct., som er den højeste andel af kvinder i Folketinget nogensinde.
Trods disse fremskridt er der imidlertid et område, hvor vi stadig halter gevaldigt efter mændene; nemlig det økonomiske.
For kvinder tjener ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit 12 pct. mindre end mænd og har en pensionsformue, der i snit er 25 pct. lavere.
Og kigger vi på den samlede formue, hvor også friværdi i bolig samt fri opsparing tages med, er den gennemsnitlige forskel faktisk på hele 40 pct.
Det er altid et farligt spørgsmål, om det er økonomien, som ikke prioriterer kvinderne eller kvinderne, der ikke prioriterer økonomien.
“Kvinder vælger i gennemsnit at gå et år tidligere på pension, samtidig med at vores forventede levetid er ca. fire år længere end mænds
Som argument for førstnævnte kan man bl.a. pege på, at de fag, der typisk betegnes som kvindefag, fortsat er dårligere lønnet end typiske mandefag. Der er endnu ikke lige løn for lige arbejde.
Og kvinder er fortsat stærkt underrepræsenterede, når det kommer til leder- og toplederposter.
Men mens kvinder med en vis berettigelse kan føle sig overset af økonomien, så er det omvendte også tilfældet. Det er i hvert fald min erfaring som privatøkonom i PFA.
Her kan vi f.eks. se, at kun halvt så mange kvinder som mænd besøger vores digitale kundeportal. Og på vores investeringssider er kun to ud af ti besøgende kvinder, til trods for at PFA’s kunder fordeler sig ligeligt på køn.
Kvinder foretager også færre frivillige indbetalinger og stod f.eks. kun for 41 pct. af de frivillige indskud i 2023.
Det svært at sige, hvorfor kvinders engagement i deres pension halter efter mændenes – kulturelle normer, manglende interesse, begrænset tiltro til egne evner eller noget helt fjerde?
Men en ting er sikkert: Det er ikke til gavn for vores køns pensionsøkonomi, som halter væsentligt efter mændenes.
Heldigvis er de gode pensionsråd ikke dyre, og der er meget, man selv kan gøre for at styrke sin pensionsopsparing. Det gælder uanset, hvor man befinder sig i arbejdslivet.
Er der stor forskel på pensionsindbetalingerne i ens parforhold, så kan man f.eks. oprette en pensionsægtepagt, så der bliver taget højde for denne ulighed, hvis man går fra hinanden.
Det er også muligt at få partneren til at spæde til sin opsparing, hvis barsel, deltid eller de hjemlige pligter i en periode er skævt fordelt.
Derudover kan man booste sin pensionsopsparing med en frivillig indbetaling. Det kan f.eks. ske til den såkaldte aldersopsparing, hvor udbetalingen ikke modregnes i folkepensionen, og hvor man ligesom med andre pensionstyper får fordel af den lave skat på pensionsafkastet.
Endelig ved vi også, at mange kvinder i dag tager mindre investeringsrisiko end mænd.
Det vil groft sagt sige, at de har færre aktier i deres opsparing og derfor ikke får samme gevinst, når der kommer store opture på finansmarkederne, som vi blandt andet så i 2023.
Hvis det er et bevidst valg, er det selvfølgelig ok. Men man skal vide, at lavere risiko historisk har givet lavere afkast og over tid en mærkbar mindre opsparing.
Ud over at spare mindre op, så er vi kvinder også udfordrede på en anden front.
Vi vælger nemlig i gennemsnit at gå et år tidligere på pension, samtidig med at vores forventede levetid er ca. fire år længere end mænds.
Mens vi kan glæde os over udsigten til et langt liv, så giver det i kombination med kortere tid på arbejdsmarkedet en væsentlig længere periode, hvor vi skal leve uden anden indtægt end pensionen.
Hvis vi vil have en god opsparing til fremtiden, burde vi spare mere og ikke mindre op end mænd.
Derfor skal opfordringen i dagens anledning lyde: Kvinde kæmp for din pensionsopsparing.
