Det ligner en lavthængende frugt.
Den teknologiske udvikling buldrer af sted og har medført, at teknologier som kunstig intelligens nu forsimpler arbejdsprocesser i it-branchen.
Med en akut mangel på it-specialister, som truer Danmarks digitale førerposition, er spørgsmålet derfor, om kunstig intelligens kan overtage opgaver fra it-specialister.
Spørgsmålet er blevet aktualiseret af de dugfriske tal på søgningen og optagelsen på de videregående uddannelser. Tallene viser, at selvom universiteterne har flere ansøgere til it-uddannelserne i år, har de optaget færre end i 2023.
Det er ikke alene afgørende, det er alvorligt, hvis vi ikke griber ind. Virksomhederne – men også vores velfærdssamfund – går hver eneste dag glip af tabt fortjeneste, som fører til en risiko for, at virksomhederne venter for længe på specialisterne og ender med at flytte ud af landet for at skaffe specialisterne.
Det er egentlig ligegyldigt, om vi kigger på, at IDA anslår, at vi vil mangle 22.000 it-professionelle i 2030, eller at EU-Kommissionen vurderer, at vi skal finde ca. 160.000 it-specialister i 2030. Pointen er, at vi kommer til at mangle mennesker. Pointen er også, at vi hverken kan bruge eller udvikle ny teknologi uden mennesker.
Selvom kunstig intelligens kan være afgørende for at øge produktivitetsvæksten og hæve levestandarden i de kommende år, må vi erkende, at teknologien aldrig kan erstatte de grundlæggende menneskelige ressourcer, som er væsentlige for velfungerende it-virksomheder.
Kunstig intelligens kan aldrig erstatte emotionel intelligens. Hvor stiller det os i it-branchen? Vi kan som virksomheder sidde i hvert vores hjørne, hvor vi konkurrerer om at finde den fornødne arbejdskraft, men vi kommer ikke uden om, at vi skal droppe skåltalerne og sørge for at få øget optaget på it-uddannelserne.
Det er nedslående, at de videregående uddannelser år efter år er nødt til at afvise ansøgere, selvom ansøgerne er interesserede og kvalificerede til at kaste sig ud i it-eventyret. Vi skal derfor gøre vores ypperste for at sikre, at alle, som søger ind på en it-uddannelse i Danmark, får en studieplads. Længere er den ikke.
“Løsningsmodellerne gemmer sig ikke kun nationalt, men også lokalt
Ud over universiteterne bør de lokalt forankrede erhvervsuddannelser sætte endnu mere ind og udvide deres portefølje af it-uddannelser.
Vi holder til i Køge og har set, hvordan erhvervsuddannelser har lyttet og har satset på at tilbyde en uddannelse i eksempelvis it-økonomi, men vi har også set, hvordan de selvsamme uddannelser ikke tør starte flere uddannelseslinjer op. Det kan og skal vi gøre bedre.
Løsningsmodellerne gemmer sig ikke kun nationalt, men også lokalt.
Det bør derfor stå klart for enhver, at uanset om morgendagens stjerner vælger universitetet eller erhvervsskolen, skal de have mulighed for at opdage it-verdenen, som ikke alene er, men fortsat bør være en vækstkatalysator for samfundet.
Politikerne har flere gange understreget, at it-branchen kan bidrage til at sikre vækst og velstand. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har udtalt, at Danmark skal være verdens bedste land for iværksættere, mens digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har fastslået, at vi skal gribe gevinsterne ved kunstig intelligens for at sikre, at vores samfund bliver rigere og grønnere.
Men vi frygter, at it-branchen ikke kan indfri ambitionerne, så længe vi mangler it-specialister. For teknologier som kunstig intelligens kan ikke stå alene. De kører i parløb med specialisterne. Vi skal derfor ikke have tunnelsyn, men have benhårdt fokus på, at det handler om mennesker.
Det vil ikke alene være problematisk for virksomhederne, men også for samfundet, hvis branchen ikke kan følge med i kapløbet om at udvikle fremtidens teknologier, som ud over at sikre vækst og velstand kommer med løsninger på de udfordringer, som vi står over for.
Konklusionen er klokkeklar: Kunstig intelligens er ikke en lavthængende frugt, som løser manglen på it-specialister. Problemet med manglen kræver, at vi tænker langsigtet og investerer i uddannelse.
