Historiske overskud på historiske overskud.
2023 blev et sandt champagneår for de danske storbanker, der slog den ene rekord efter den anden. Tilsammen tjente storbankerne mere end 45 mia. kr. i 2023. Alene Danske Bank landede et overskud på svimlende 21,3 mia. kr.
Det er mange penge. Og det er jo også helt rimeligt, at virksomheder lukker regnskabsåret med solide sorte tal på bundlinjen, hvis de har været dygtige, innovative og forbedret det produkt, de tilbyder deres kunder.
Det er bare ikke det, der er tilfældet her. Grunden til, at storbankerne har leveret historiske overskud, er ene og alene den store forskel mellem bankernes udlån og deres indlån – den såkaldte rentemarginal.
Det er især indlånsmarginalen, der leverer musikken til bankernes rentefest. Forskellen mellem den rente, bankerne tilbyder kunderne, og den rente, bankerne selv hæver hos Nationalbanken, når de sætter kundernes indestående ind på deres egen konto dér.
Og man kan som bankkunde ikke engang slippe for at bidrage til bankernes uretfærdige forretningsmodel. For det er et lovbestemt krav, at alle danskere skal have en Nemkonto.
Hvis man skal have udbetalt penge fra det offentlige, er det nemkontoen, de tikker ind på. Om du vil det eller ej, får du lov til at bidrage til bankernes rekordregnskaber.
Spørger man bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, er bankernes overskud blot ved at blive normaliseret efter en årrække med lave renter. Men det er jo kun halvdelen af historien.
“Vi stiller krav til storbankerne om at have en stor egenkapital – netop for at forhindre, at bankerne krakker. Derfor må de også forvente en lavere såkaldt risikorente
For i den periode hævede storbankerne både gebyrer og bidragssatser for at kompensere sig selv for den lavere renteindtægt.
Er de gebyrer så blevet sat ned igen, når nu rentemarginalen er højere, end den har været i næsten 20 år? Nej, nu skovler bankerne bare penge ind på både renter og gebyrer. Faktisk skruede de for nylig lidt op for gebyrerne igen.
Finans Danmark har også et andet argument for at retfærdiggøre rekordregnskaberne: Bankerne er blot nået op på samme afkastgrad som andre brancher.
Men det kræver altså ikke en særligt grundig introduktion til investeringsteori at forstå, hvorfor heller ikke det argument holder vand.
For det første er det i meget høj grad de særlige forhold hos Novo Nordisk og deres enorme overskud i 2023, der trækker danske virksomheders gennemsnitlige overskud højt op. Tager man Novo Nordisk ud af ligningen, ligger bankerne over gennemsnittet.
For det andet – og endnu vigtigere – er det useriøst at sammenligne banksektoren med det almindelige erhvervsliv. For bankernes investorer skal slet ikke forvente samme forrentning af deres egenkapital som ikkefinansielle virksomheder.
Det er der en meget simpel grund til: Gængs økonomisk teori foreskriver, at virksomheder i brancher med større risiko også kan forvente et større afkast. Det giver god mening – jo mere du satser, jo større en gevinst kan du potentielt hente hjem.
Her er de danske storbanker bare i en særlig situation. For vi stiller krav til storbankerne om at have en stor egenkapital – netop for at forhindre, at bankerne krakker. Altså for at mindske risikoen. Derfor må storbankerne også forvente en lavere såkaldt risikorente.
“Selvfølgelig siger den selverklærede socialist det,” tænker du måske. For det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, at jeg er kritisk over for bankernes store overskud.
Men det er nu ikke bare mig. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver i deres undersøgelse af bankernes overskud, at det har “ligget nogle procentpoint højere end anslået normalafkast, som tager hensyn til risikoen ved at eje bankaktier”.
Og at stigningen i bankernes egenkapital de næste mange år “alt andet lige vil være med til at sænke risikoen ved at eje bankaktier”. Hvorefter styrelsen udregner, at bankernes afkastkrav bør ligge “mellem 4,8 og 7 pct. over den risikofrie rente”.
I 2023 lå den risikofrie rente på 3,5 pct. på tiårige statsobligationer. Det giver ifølge styrelsens beregninger en maksimal forretning på bankernes egenkapital på maksimalt 10,5 pct. Bankernes forretning har været markant højere.
Nu vil man i banksektoren måske indvende, at en “robust” indtjening er vigtigt for at understøtte vækst og udvikling, også når økonomien ikke er i fremgang, må man bare sige: Bankerne er netop på grund af den meget høje egenkapital solidt polstrede i tilfælde af økonomisk tilbagegang – det er faktisk hele pointen.
Det gør heller ikke argumentet mere troværdigt, når bankerne i stedet for selv at polstre sig i opgangstider som nu, sender endog meget store dele af de historiske overskud direkte videre til aktionærerne som udbytte.
Jeg forstår godt, at bankerne gerne vil tjene så mange penge som muligt, der er ingen overraskelse. Men de dårlige argumenter burde de pakke væk.
