Kryptovalutaer vil ændre vores økonomi, penge, organisationer, jura og meget mere.
“Alligevel bliver de sjældent taget seriøst som andet end fremtidssnak og spekulation. Men måden, vi kommer til at have penge på, er i voldsom udvikling lige nu. Alligevel er det, som om det ikke rigtigt er gået op for særlig mange, at vi faktisk er på vej ind i en ny æra, der kommer til at påvirke alle lag af samfundet.Det er, som om at det ikke rigtigt er gået op for særlig mange, at vi faktisk er på vej ind i en ny æra, der kommer til at påvirke alle lag af samfundet
Finansverdenen nedtoner det, og det ville jeg også gøre, hvis jeg sad og så en udvikling komme buldrende, der potentielt kan vende min basale forretningsmodel på hovedet. Nemlig den forretningsmodel, der handler om, at der til alle pengetransaktioner skal være en mellemmand, der i sin egenskab af juridisk enhed kan kontrollere og styre tider, omkostninger, mængder og være den “Big Brother”, som de fleste faktisk finder mere eller mindre formynderisk.
Hele den verificering kan klares via blockchain, der er den digitale “kæde”, hvor alle de informationer kan lagres og være tilgængelige.
Men i al vores fascination af svimlende stigninger og fald i værdien af bitcoin misser vi pointen med kryptovaluta. For hvorfor veksles der hver dag flere og flere “normale” penge til kryptovaluta? Er det kun spekulation, eller er der tilpas mange, der tror på perspektiverne i teknologien?
Senest er kryptobørsen Coinbase blevet noteret på Nasdaq med stor succes, Paypal tilbyder køb i kryptovaluta og både E-bay og Visa er godt på vej til at tilbyde deres kunder lignende løsninger. Således er den digitale børs børsnoteret i den klassiske forstand, og kryptovaluta er røget på betalingsbalancen i kæmpe internationale virksomheder.
Der er stadig børnesygdomme som et meget stort energiforbrug og lignende. Men det vil blive hastigt bedre. Og når det bliver det, så bør man som dansk virksomhed være klar. For blockchain og kryptovaluta åbner op for en global pengeverden, der kan sikre, at virksomheder ikke længere skal stå med hatten i hånden i lokale banker og i stedet kan tilbyde hele verden at investere eller låne midler til lige præcis sit væksteventyr.
Samfundsmæssigt gør det også, at adgangen til en “bank” og mikroinvesteringer er pludselig lige for alle. Så hvem er den første danske virksomhed, der ser lyset? Det bliver et spørgsmål, vi meget hurtigt kommer til at se besvaret.