“Pris er, hvad du betaler. Værdi er, hvad du får.” Det skrev den verdenskendte investor Warren Buffett til aktionærerne i sit investeringsselskab i 2008. Samme år blev domænenavnet bitcoin.org registreret. Efter vi i 2022 har set flere kollapser blandt kryptoaktiver og tilknyttede handelsplatforme, fristes man til at sige, at “resten er historie”.
Det er dog for tidligt at afskrive den bagvedliggende blockchain-teknologi. Den rummer nemlig potentiale, der på sigt kan bidrage til nye og bedre løsninger – også i den finansielle sektor.
Uanset hvad, er der sat en solid streg under behovet for at sætte klare regler for kryptoaktiver og de afledte forretningsmodeller, herunder finansielle løsninger i lighed med dem, der udbydes i det etablerede finansielle system. Her kan regulering bidrage til, at pris og værdi i højere grad går hånd i hånd.
“Det er dog for tidligt at afskrive den bagvedliggende blockchain-teknologi. Den rummer nemlig potentiale, der på sigt kan bidrage til nye og bedre løsninger
Bitcoin, ethereum og lignende aktiver omtales ofte som kryptovalutaer, men de er ikke valutaer. De er spekulative og højrisikable aktiver. Den danske krone er en valuta. Årsagerne er, at kronen er et velfungerende betalingsmiddel, der accepteres bredt; værdien er stabil; og der er tillid til de finansielle institutioner, der står bag. Ingen af disse karakteristika har kryptoaktiver.
Kryptoaktiver er kendetegnet ved voldsomme udsving i prisen. Og i modsætning til andre aktiver er der ikke en underliggende indkomststrøm eller en produktiv værdi. Kryptoaktiverne har endvidere været præget af bl.a. uigennemsigtige forretningsmodeller, hvidvask, inkompetent selskabsledelse og manglende investorbeskyttelse.
Det har skabt en generel mistillid til kryptoaktiverne og gjort investering i dem til en særdeles risikabel affære. Adskillige investorer har allerede betalt en høj pris og set værdien af deres investering forsvinde. Seneste eksempel er konkursbegæringen hos en ledende kryptobørs, FTX, og selskabets net af mere end 130 datterselskaber.
Selv såkaldte stablecoins, dvs. kryptoaktiver, der typisk forsøger at følge værdien af en valuta, har haft svært ved at leve op til deres navn. En enkelt, TerraUSD, er kollapset helt, mens andre har oplevet kursudsving. Den finansielle stabilitet er endnu ikke blevet påvirket af begivenhederne på kryptomarkederne.
Efter et på mange måder ustabilt 2022 med krig i Europa, store rentestigninger, truende recession og skyhøje energipriser venter 2023 lige om hjørnet, men hvad kan man forvente I årets julekronikserie har Børsen Opinion bedt en række aktører, der blandt tæller økonomer, virksomhedsledere og interesseorganisationer, kigge i krystalkuglen og give deres bud på, hvilke udfordringer og udviklinger der venter det kommende år.
af det nye år?
Forbindelserne til den etablerede finansielle sektor er begrænsede, og kryptomarkedet er stadig småt sammenlignet hermed. Men vi har tidligere set, at udviklingen kan gå hurtigt, og at markederne kan vokse meget på kort tid. Det er derfor væsentligt, at risici adresseres rettidigt og tilstrækkeligt.
Fællesnævneren for kryptoaktiver er, at de baserer sig på den såkaldte blockchain-teknologi. En teknologi, der med mulighed for selveksekverende kontrakter og ved at fjerne mellemled potentielt, kan automatisere og effektivisere processer. Det kan føre til reelle samfundsmæssige gevinster.
Indtil videre har manglende regulering, tilsyn og krav til god selskabsledelse gjort det vanskeligt at vurdere kvaliteten og troværdigheden af de finansielle ydelser, der anvender nye teknologiske løsninger på kryptomarkedet. En effektiv regulering kan fastsætte nogle troværdige rammer for udbydernes forretningsmodeller.
Sådanne rammer kan bidrage til holdbare og værdiskabende løsninger, hvor udbydere reguleres ud fra ydelsens risici frem for, hvilken teknologi der benyttes til at levere den. Det sikrer lige vilkår, hvor brugen af nye løsninger ikke er drevet af f.eks. regulatorisk arbitrage, men reel innovation.
Kryptomarkedet er globalt, hvorfor fælles retningslinjer er nødvendige. Derfor er det et vigtigt skridt i den rigtige retning, at EU er nået til enighed om at indføre en ny forordning, der vil finde anvendelse i 2024. Formålet er at sætte klare spilleregler, der modsvarer de anførte risici relateret til kryptoaktiver.
Forordningen, Markets in Crypto Assets (Mica), vil bl.a. regulere virksomheder, der udsteder kryptoaktiver, og ikke mindst handelsplatforme, der tilbyder køb og salg af kryptoaktiver. Et tiltag, hvis relevans er blevet yderligere forstærket set i lyset af de seneste begivenheder omkring handelsplatformen FTX’ konkurs.
Hensigtsmæssig regulering er afgørende for at reducere de brodne kryptokar og sikre fornuftige rammer for reel innovation. I Nationalbanken følger vi udviklingen tæt og arbejder for, at også nye finansielle løsninger understøtter en robust økonomi, hvor pris og værdi går hånd i hånd.